En udfordring #uge15
Jeg når en lille hurtig status på sidste uges udfordring, inden jeg skal ud at spise frokost med min mor.
Først og fremmest: de ugentlige udfordringer gør mig rigtig godt i øjeblikket. Det giver så god mening for mig at have et fokuspunkt for ugen. I den sidste uges tid har jeg haft Forskeren i fokus, hvilket har handlet om at prøve ting af, lære nyt og søge ny viden. Derfor har jeg fået læst nogle spændende artikler, jeg er gået i gang med projekt PCO-fri, og jeg har set en film jeg længe gerne har villet se. Det har været SÅ fedt!
I den næste uge skal Linedanseren i spotlightet igen. Jeg er træt i øjeblikket og jeg har brug for en uge med mere søvn og fyldt med rare aftaler. I mit terapilokale er det det, der kaldes egenomsorg.
Har du lyst til at være med? Hvad skal være dit fokus den næste uge?
Del dine tanker her