Siden sidst.. #6
Der har været stille i nogle dage – primært på Instagram – og derfor tænker jeg, at det er tid til endnu en omgang:
SIDEN SIDST HAR JEG..
- spist virkelig mange fatbombs – aka 85% chokolade med kokosolie. For mange.
- overordnet set spist mere blodsukkervenligt, men alligevel..
- spist overordentlig mange af de forlorne havregrynskugler og..
- spist to omgange fedtede og sprøde pomfritter (én gang i forbindelse med en frokost på Hereford med min mor og anden gang som tilbehør til snaskede burgere fra Burger Anarchy i Odense).
- ENDELIG fået lavet surkål – et projekt, der har været i mine tanker i over en måned!
- været med Augusta til en virkelig hjertevarm og dygtig zoneterapeut og fået enorm stor lyst til selv at starte et forløb.
- købt lækkert nyt – økologisk! – tøj, og tænkt at jeg da vist bliver mere og mere alternativ.
- fået påskeferie og glædet mig til at tilbringe endnu mere tid med mine yndlingsmennesker.
- set at der nu er UNDER 50 dage til at vi overtager vores nye hus.
- panikket en anelse over at det viste sig at være de forkerte fliser, der var kommet hjem til vores nye hus.
- været lykkelig for at vi nåede at få de rigtige fliser hjem (de er bare SÅ flotte!)
- nydt at vores hus snart har filtede og malede vægge – OG murede ydrevægge.
- genopstartet med mine kosttilskud (jeg skrev om dem HER).
- bagt Emma Martinys (næsten blodsukkervenlige) snickerskage og næsten spist halvdelen helt selv.
- planlagt at dele den opskrift med jer snarest.
- generelt været for få gange i bad – hvorfor jeg slutter listen nu, og hopper op under bruseren.
Del dine tanker her