TOP 3 ud i favoritchokolade
Indeholder affiliate link
Jeg har fået en ny favoritchokolade – og jeg har faktisk allerede flashet den på Instagram og Facebook. Udvalget af “sjov” chokolade er ikke det største, når man vil undgå mælk (med “sjov” mener jeg i øvrigt bare andet end plader med ren mørk chokolade).
De her tre er mine favoritter lige nu:
- Denne økologiske chokolade med pebermynte-fyld fra Vivani er SÅ god. Den kan købes HER og er som en mælkepulverfri after-eight. Der er smørfedt i, men da jeg spiser smør er det OK med mig.
- Den her er et nyligt bekendtskab. En virkelig mild og velsmagende ren økologisk chokolade fra Rema1000. Den smager næsten som en god mælkechokolade – men er naturligvis helt uden.
- Den økologiske Änglamark med mint-crunch kan købes i Super Brugsen og den har længe været en fast del af chokolade-lageret herhjemme. Nul mælk og i top på smag!
Har du en favoritchokolade? Er den uden mælk, så skal du altså tippe om den herunder 🙂
Min favorit er den jeg selv laver… nem og enkel og kan varieres i det uendelig. OG uden sukker og mælk. Mums.
Hvordan laver du den? Lyder SÅ lækkert! Jeg har forsøgt en enkelt gang, men det blev ikke særligt velsmagende.
KH til dig,
Anne
Altså det er ikke som købechokolade, men jeg synes til gengæld det er MEGET bedre. Virkelig.
Jeg laver det sådan her: (en ok stor omgang)
Smelter 80 g kakaosmør + 50 g kokosolie i vandbad.
Rører det sammen med 5 spsk rå kakao, 4 spsk carob pulver, lidt sødning (bruger hvad jeg har – honning, kokossukker… bare en smule), lidt vanille, lidt kanel og et lille drys salt.
Røre røre røre…
Og så skal der tilsættes variant – kun fantasien sætter grænser. Har prøvet med grøn te, pebermynteolie, lakridspulver, mandler, gojibær osv…
Mine favoritter er peanutbutter og rosiner eller hasselnøddesmør og rosiner (måske som har ligget i blød i lidt lækker sprut… ;-))
Og når det så er tilsat, så i en smurt form (bruger kokosolie i et lille fad), og i fryseren 10-15 min. Bum – søndag aften reddet.
Prøv det. Det er så lækkert. Vil gerne høre, hvordan det går… 🙂 >
Det lyder SÅ lækkert! Det skal så meget prøves. Vi indtager Alt alt for meget chokolade herhjemme. Tak for deling!
KH Anne