Svensk pølseret ala LCHF

Svensk pølseretJeg har aldrig fået svensk pølseret før, men da jeg så retten hos LCHF for én og havde gode pølser i køleskabet (som kæresten ellers syntes var dødkedelig fredagsmad) var det oplagt at prøve den.
– og hvilken succes!
I retter med få ingredienser, synes jeg, at det er ekstravigtigt at vælge de gode af slagsen. Her god fuldfed øko-fløde, gode pølser og god røget bacon.
Jeg serverede retten med reven gulerod, simpelt og dejligt med lidt friskt tilbehør til den tunge flødesovs. Hvis man vil gå all in på fløde vil blomkålsmos også være god til.

Du skal bruge:
250g pølser (fx Hanegal grillpølser)
200g bacon i tern
1 løg, hakket
2 dl fløde
1 dl tomatpassata (eller 1 spsk. tomatpuré)
1 spsk. paprika
cayennepeber efter smag
salt og peber

En stor klat smør

Fremgangsmåde:
Smelt smør i en sauterpande og rist bacon og løg gyldent. Rør rundt ind i mellem så løget ikke brænder på. Tilsæt pølser, skåret i skiver, og rist dem lidt ved middel varme. Tilsæt tomatpassata, fløde og krydderier og rør rundt. Når fløden begynder at boble lidt, slukkes for panden, da sovsen tykner på eftervarmen. Smag til med salt og peber, server med ønsket tilbehør.

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 Kommentarer

  • SVAR

    Faldt lige over denne. 15 min, så var der et godt måltid mad på bordet. Har gemt opskriften til en anden gang det skal gå lidt stærkt. Ps, den revne gulerod fik lige et bad i limesaft.

  • SVAR

    Hej Ole
    Tak for din kommentar. Hvor dejligt at du kunne bruge opskriften – og slet ikke dumt med lime til den revne gulerod!
    KH
    Anne

  • SVAR

    Hold da op, det smagte skønt! Det er længe siden, jeg har fået så god aftensmad 🙂 Tak for opskriften – det er bestemt ikke sidste gang, jeg bruger den. Jeg lavede en lækker broccolimos til og så sad den lige i skabet. Nom nom nom nom…

  • SVAR

    Tak for dejlig kommentar! Det glæder mig at du kan bruge opskriften. Det er meget længe siden jeg selv har lavet retten – pga. fløden, som jeg desværre tåler dårligt! Men uhm den er god!
    KH
    Anne

  • SVAR

    Hold fast en lækker opskrift!!! Var bare så smagfuld, men den indeholdt jo også ene lækre råvare 🙂 Lavede blomkålsmos til og det passede perfekt til 🙂
    Tak for opskriften og en skøn blog 🙂

  • SVAR

    Kære Gitte
    Hvor er du sød! Dejligt at høre – jeg er også vild med den!
    Tak for din kommentar og rigtig god weekend til dig.
    KH
    Anne

  • SVAR

    Hvor mange personer er denne ret til? 4? 🙂

  • SVAR

    Åh, det er så lang tid siden at jeg har lavet den, at jeg faktisk ikke kan huske det. Jeg gætter på at retten er til 2-3 portioner. Jeg har i hvert fald lavet den til min kæreste og jeg.
    Kærlig hilsen
    Anne