Supernem LCHF-chokolademousse

mousseChokolademousse er for mig én af de allerbedste LCHF-desserter! Den laves nemt og hurtigt – og med ingredienser LCHF-tilhængere (stort set) altid har i køkkenet:

Du skal bruge:

(2 portioner)

50g chokolade (jeg bruger halv 70% og halv 86%)
1,5 dl fløde
1 æggeblomme

Fremgangsmåde:
Knæk chokoladen i mindre stykker i en glas- eller metalskål. Hæld en smule vand i en gryde, og placer skålen ovenpå gryden (vandet i gryden skal ikke røre gryden). Sæt gryden over varmen, så vandet damper let.
Tag gryden af varmen inden chokoladen er helt smeltet (det sidste smelter let ved at røre lidt i chokoladen). Lad chokoladen køle lidt af og pisk imens fløden (ikke stiv, kun til den er cremet og stadig løber lidt).
Pisk æggeblommen i den lune chokolade i skålen. Tilsæt en skefuld af flødeskummet og pisk grundigt. Pisk endnu en skefuld ud i chokolademassen og vend til sidst resten af fløden i, fx med en dejskraber.
(I starten kan moussen virke grynet, men den bliver fin og glat til sidst).
Hæld moussen i to små skåle og sæt på køl en times tid.

TIP:
Server fx moussen med friske bær på toppen. Eller prøv at bruge chokolade med mint- eller orangesmag, for en lækker, men lidt mindre LCHF-venlig version.

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

6 Kommentarer

  • SVAR

    Det blev så lige dagens treat. Kunne ikke modstå at smage på den før den kom i køleskabet, uhm, det er godt! Tror jeg vil drysse med lidt frysetørrede hindbær når den skal serveres…

  • SVAR

    Kære Marianne
    Tak, hvor er det dejligt at høre!! Jeg er også helt vild med den 🙂
    – og ja, frysetørrede hindbær er bare så lækkert på toppen! Perfekt syrligt modspil til den fede chokoladesmag..
    KH
    Anne

  • SVAR

    Den er vildt lækker og nem at lave! Toppede den med flødeskum, det var godt til den kraftige chokoladesmag . 🙂

  • SVAR

    Genial og nem opskrift. Jeg brugte Cavalier mørk sukkerfri chokolade. Denne portion rækker fint til tre små skåle, herligt som gæstedessert. Jeg lavede også en portion, som jeg hældte i ungernes frys-selv-is-forme. Mums, det var godt! Jeg tilsatte lidt ekstyra hakket chokolade, og alle var glade! 🙂

  • SVAR

    Mm.. hvor lækkert! Dejligt at du kunne lide den.
    KH
    Anne

  • SVAR

    Tusind tak for rosen – genialt at fryse den til chokolade-is – og dejligt at moussen var en succes!
    KH
    Anne