Sprøde falafler med ekstra grønt

falaffelDa jeg havde besøg af Cathrine Brandt i inspirationsrunden, tippede hun om sin opskrift på sprøde kikærtedeller. Du finder den oprindelige opskrift HER. Dem måtte jeg bare prøve! De smager virkelig dejligt – både til en god salat med avocado eller fx i pitabrød. Jeg elsker at de er som falafler – men med ekstra grønt. De er lidt porøse, så jeg lavede dem som små mini-bøffer eller flade falafler. Næste gang vil jeg tilsætte 1 eller 2 æg – det er jeg sikker på vil fungere rigtig godt.

 

(10-15 stk)

Du skal bruge:

250g kogte kikærter

2 små løg

1 stor gulerod

½ blomkål

2 håndfulde bredbladet persille

1 spsk. stødt koriander

2 spsk. stødt spidskommen

lidt stødt chili eller en halv hakket

1,5 dl rugmel (majsmel eller boghvedemel)

1-2 æg (kan udelades)

Havsalt

 

Olivenolie til stegning

 

Fremgangsmåde:

Kør alle ingredienser i en foodprocessor til en nogenlunde sammenhængende masse. Form små bøffer og steg dem sprøde i olivenolie på en pande. Vend dem forsigtigt så de ikke går i stykker.

 

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *