Spidskålssalat m. friske majs i honning/senneps-dressing

majssalatI nørregårdkassen fra Aarstiderne var der bla. tre lækre økologiske majskolber, Filippa-æbler og spidskål. Jeg søgte på nettet og fandt denne salat på Emily Salomons blog. Min udgave er en næsten tro kopi af hendes – og jeg synes at den var meget vellykket.
Jeg har længe undgået honning i køkkenet, men ikke længere. Jeg har fået en drønlækker lynghonning af mine bedsteforældre og den er fantastisk i the til en øm hals – men også til salatdressingen.

Du skal bruge:
1 spidskål
3 majskolber
1 Filippa-æble
1 rødløg

1 spsk. lynghonning
2 spsk. Dijon sennep
3 spsk. æbleeddike
ca. 1/2-1 dl. olivenolie
salt og peber

Fremgangsmåde:
Fjern bladene fra majskolberne og læg dem på en grillpande på middel varme – vend kolberne ind i mellem til alle sider er gyldne og med grillstriber.
Snit spidskål, æble og rødløg fint – fx på et mandolinjern eller i en Magimix. Mix ingredienserne til dressingen: først honning, eddike og sennep – dernæst olivenolie lidt efter lidt. Smag til med salt og peber.
Vend salaten i dressingen og top med de grillede majskerner. Servér!

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *