Skjult grønt: Søde squashvafler

squashvaffel

Indeholder affiliate links

Jeg nåede ikke ind forbi Den Omvendte Verden igår – selvom onsdag er min bloggedag. Det endte i stedet med at være primært en arbejdsdag for mig – og dernæst var vi på familiebesøg og forbi Odense Fødevarefællesskab for at hente lækkert øko-grønt. Du kan se herlighederne på Instagram.

I dag får I en opskrift på vafler med skjult grønt – hvilket ind i mellem er den bedste slags grønt! Opskriften på vaflerne er herfra Rosemaimonides side. De er egentlig ikke særligt søde, så vil du have søde vafler skal der mere honning i. Krydderierne søder dog lidt og jeg synes de er virkeligt lækre med bare 1 spsk. honning.

Jeg bruger mit Tefal Vaffeljern – det er jeg stadig rigtig glad for!

 

(6 vafler)

Du skal bruge:

100g squash (svarer til en meget lille fin en eller ca. en halv normal)

3 æg

5 spsk. boghvedemel (strøgne)

1 tsk bagepulver

1 tsk stødt kardemomme

1 tsk ægte kanel

1 spsk honning (sukker, sirup eller hvad du foretrækker)

30g kokosolie (eller blødt smør)

1 knsp havsalt

 

Fremgangsmåde:

Blend hele balladen i en blender eller foodprocessor til dejen er helt glat. Den skal være tyk som dej til amerikanske pandekager. Bag vaflerne i et varmt vaffeljern og spis med din favorittopping.

Denne falske Nutella gør det godt, men er meget sød! At røre lidt god, mørk kakaopulver i, gør den endnu bedre!

 

I øvrigt..

kan I godt glæde jer til imorgen, hvor bloggen får besøg af Kathe fra Ravfood. Hun og mange flere inspirerende kvinder kigger forbi i løbet af de næste uger. Det bliver så godt!

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 Kommentarer

  • SVAR

    Kan jeg bruge mandelmel eller kokosfibre i stedet for boghvede ?

    • SVAR

      Kære Louise
      Det er jeg helt sikker på at du kan. Jeg ville foretrække mandelmel, og hvis du har den fedtreducerede udgave så ville jeg starte forsigtet med fx 2 spsk. og lade det trække nogle minutter for at se hvor tyk dejen bliver. Min erfaring er, at det suger rigtig godt.
      KH og god fredag,
      Anne

  • SVAR

    Tak for linket <3
    Kærligst
    Rose

    • SVAR

      Velbekomme! Og tak for Grøn Stue <3
      KH Anne

  • SVAR

    […] Har du prøvet squashvaflerne og […]