Siden sidst har jeg.. #4

I februar satte jeg fokus på at øge min produktivitet på bloggen, og det har egentlig været rigtig fedt at skrive så meget. Den sidste uges tid har der dog været lidt stille på Den Omvendte Verden og derfor tager vi lige en omgang:

 

Siden sidst har jeg..

  • Genfundet kærligheden til dadler med mandelsmør. Det smager SÅ godt.
  • Produceret både økologisk mandelsmør og cashewsmør – jeg køber økologiske nødder billigt på Buy Whole Foods Online (linket er til min shoppingguide til Buy Whole Foods Online).
  • Nydt at det skrider alvorligt fremad med vores hus, der nu både har døre og vinduer – og inden for de næste par uger både tag- og mursten.
  • Lagt tre kyllingeskrog i fryseren og planlagt snarest at koge suppe på dem (efter DENNE opskrift).
  • Hørt lærken – eller viben? – synge. Uanset, så føltes det rigtig meget som forår!
  • og min mand fået de allerførste kysser af Augusta – og er blevet, hvis muligt, endnu mere forelsket i vores lille pige.
  • Spist æg til morgenmad næsten hver morgen – og det føles rigtig godt at starte dagen på den måde.
  • Bestilt tid til A hos en zoneterapeut, da hun desværre stadig bøvler lidt med maven.
  • Selv holdt pause med at spise bananer, for at se om det skulle have en positiv effekt på den lilles mave.
  • Købt rigtig mange nye spændende bøger, som jeg har alt for lidt tid til at læse.
  • Hørt “Voksen ABC” – podcasten og været ret begejstret!
  • Set programmet “Nybyggerne”, og drømt mig tilbage til Aalborg – hvor vi boede og læste i 5 år.
  • Spekuleret på om I mon skulle have lyst til, at læse lidt om / se lidt til vores husprojekt? Det kører jo sådan lidt bag kulisserne her i Den Omvendte Verden.

 

Du kan læse de andre udgaver her:

siden sidst.. #1

siden sidst.. #2

siden sidst.. #3

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Kommentarer

  • SVAR

    Ja tak – vi er selv midt i renovering af vores nye gamle hus, så hører meget gerne om andre byggeprojekter. 🙂

    • SVAR

      Lyder spændende med renovering af nyt gammelt hus! Det må også være et stort projekt. KH Anne