Sådan når du 1 KILO grønt (og frugt) på én dag

De officielle anbefalinger lyder på 600g frugt og grønt, men flere sundhedsprofiler anbefaler et mål, der hedder 1000g grønt (og frugt) om dagen. Derfor tænkte jeg at det kunne være interessant at finde ud af hvor meget det egentlig er – og hvor svært det er, at nå de 1000g. Jeg spiser normalt en del grønt, men jeg ved reelt ikke hvor meget det er.

Min dagsmenu, på en grøn dag, så sådan ud:

I min morgen-smoothie var der 200g spinat og broccoli + 30g banan, 50g kiwi og 60g avocado, der jo egentlig også er en frugt.

DSC00488

Til frokost spiste jeg 240g gulerod og rød peber – plus 60g avocado.

DSC00502

Om eftermiddagen spiste jeg en lille portion frugtsalat med 100g banan og 70g kiwi.

DSC00508

Til aftensmad fik jeg 400g broccoli (ja, det er ret meget) bagt i ovnen som broccolifritter. Jeg fik en supergod købe-bearnaisesauce til – hvilken én kan du se på Facebook.

DSC00529

I alt løber det op i 1210g grønt og frugt – opdelt i 840g grøntsager og 370g frugt (inkl. 120g avocado, hvilket – for mig – næsten er en grøntsag).

Sådan! Jeg synes det ser toplækkert ud og jeg lægger især mærke til hvor lidt pasta, brød osv. der er plads til når der skal indtages så store mængder grønt.

Hvor meget grønt får du om dagen?

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *