Pulled Chicken – mexican style

pulled chicken 1Denne opskrift har været undervejs i en uges tid. Jeg har lavet retten to gange allerede og det bliver helt sikkert en genganger i mit køkken. Det er SÅ nemt og smager SÅ godt. Prøv det – virkelig!!
Opskriften, med enkelte ændringer, er fra bogen “Jills MAT efter säsong” – en rigtig lækker LCHF-kogebog. Mon ikke den kommer på dansk på et tidspunkt?

(ca. 4 portioner)

Du skal bruge:
4 kyllingebryster (ca. 900 g)
500 g tomatpassata
50 g smør
2 rødløg
1 rød chili (kan udelades)
4 hvidløgsfed
1 spsk. stødt spidskommen
1 spsk. paprika
1 spsk. stødt chili
1 spsk. stødt koriander
1 tsk. røget paprika
0,5 tsk. sort peber
1,5 tsk. havsalt

Fremgangsmåde:
Skær rødløg, chili og hvidløg i tern. Smelt smør i en gryde og tilsæt løg, chili, hvidløg og krydderierne. Lad løgene blive lidt bløde og læg så kyllingebrysterne i, rør godt rundt og hæld tomatpassata i.
Rør rundt igen og bring det op at koge.
Dæk gryden med sølvpapir og læg låg på. Lad det småsimre (på laveste blus) i 2 timer. Det er vigtigt at det ikke “bulderkoger”, så bliver kyllingen tør!
Efter to timer kan du fjerne låg og sølvpapir og rive kyllingen fra hinanden med to gafler. Bland godt rundt i “tomatsaucen” og servér!

TIP:
Har du ikke alle krydderierne, så brug lidt mere af det, du har – det kan sagtens fungere!
Servér fx med guacamole og revet ost, eller evt. i LowCarb-pitabrød (opskrift følger).

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

16 Kommentarer

  • SVAR

    Mmm.. Det skal jeg prøve! Det ser jo alt for lækkert ud! 😀
    Det som om, at alt kød der bliver pulled/trævlet bare smager det hak bedre? Jeg har ihvertfald tendens til at langtidskoge min hamburgerryg, oksebryst, ja hvad som helst! 😛

  • SVAR

    Og P.S.. Tak for link.. Vi skal sgu ha' den her livsstil ud til folket! 😉
    Og P.P.S.. Jeg har forresten smidt et link til din/min anmeldelse af bogen inde hos Madbanditten. 😉

  • SVAR

    Sikke en super ide, at lave kyllingbryst på den måde. Det lyder super lækkert og nemt – og skal helt sikkert prøves.
    Mange hilsner Kathe
    PS Jeg laver også en give away med Madbandittens nye kogebog om et par uger – den er virkelig god 🙂

  • SVAR

    Det ser bare virkelig lækkert ud – det må prøves snarest 🙂

  • SVAR

    Hvad sker der, hvis man giver det mere end 2 timer? Bliver det tørt?

    På forhånd tak (og tak for inspiration!) 🙂

  • SVAR

    Det er virkelig, virkelig godt 🙂 Jeg er bare helt enig! Gammeldags oksesteg, der bare falder fra hinanden, er noget af det bedste jeg ved.. uhm!
    Tak for tip og link på Madbanditten 🙂
    KH og rigtig god weekend til dig,
    Anne

  • SVAR

    Hvor hyggeligt at du kom på besøg – tak for det! Vil glæde mig til at høre hvad du synes. Jeg er i hvert fald fan 🙂
    Jeg er helt enig – den er bare fyldt med gode opskrifter og tips samt ovenud smukke fotos!
    Rigtig god weekend og KH
    Anne

  • SVAR

    Det kan ikke anbefales nok 🙂 Vil glæde mig til at høre hvad du synes om det!
    KH og god weekend,
    Anne

  • SVAR

    Godt spørgsmål … det ved jeg faktisk ikke. Ja, måske det bliver lidt tørt.. Efter 2 timer er det i hvert fald fuldstændigt mørt og falder fuldstændigt fra hinanden.
    KH og rigtig god weekend,
    Anne

  • SVAR

    Tak i lige måde! 🙂

  • SVAR

    Uhm, ren lækkerhed jo! Det skal klart prøves! 😀

  • SVAR

    Vil glæde mig til at høre hvad du synes 🙂 !
    KH
    Anne

  • SVAR

    Hvad er tomatpasta? Tomatpure? For så lyder det af meget med 500 g.

  • SVAR

    Det er tomat passata – ikke pasta. Det er helt cremede findelte tomater. Du kan sagtens bruge hakkede tomater på dåse – og så findele dem selv i en minihakker eller foodprocessor.
    KH
    Anne

  • SVAR

    Hvad skulle man eventuelt have til af tilbehør, hvis man nu ikke skulle have det i en wrap eller burger?

  • SVAR

    Jeg spiste det med spiralizeret squash til (øverste foto). Det fungerer fint! I princippet kan du servere den med hvad som helst. Men pga. krydringen tænker jeg, at det er godt med noget mexicansk-inspireret. Fx en grov "salsa-salat" m. tomater, agurk, løg, chili og avocado i tern. Det kunne være lækkert tror jeg!
    KH
    Anne