Overvejelser inden mejerifri LCHF

mejerifriperiodeJeg har taget tilløb siden i sommer.. NU skal det være. Helt præcist kører jeg mejerifri LCHF i to uger fra på mandag. Det bliver med madplan und alles – for det kommer til at kræve lidt mere planlægning end ellers!!

Hvorfor en mejerifri periode?
På grund af nogle ubalancer, som jeg håber en mejerifriperiode måske kan afhjælpe: skæl (altså, nej tak!) og lidt dårlig hud på bryst og ryg.

Om jeg glæder mig?
Tja.. Jeg er i hvert fald spændt på hvordan det bliver. Jeg er dog ret sikker på, at jeg kommer til at savne (som i SAVNE) ost, fløde og smør. Det er normalt nogle af mine primære kilder til fedt. SUK! For ja, jeg kører den helt stramt – jeg undlader endda den gode økologiske smør (selvom jeg ved at jeg kunne lave  ghee, og undgå både laktose og kasein). Jeg undlader også gede- og fåremælksprodukter.

Hvordan?
Derfor har jeg fyldt skabene på de “billig øko”-dage, der har været på det sidste. For jeg er nødt til at have planer for nye primære fedtkilder. Jeg har tænkt mig at alliere mig med:

– kokosolie med og uden smag
– økologisk koldpresset olivenolie
– økologisk kokosmælk
– hjemmelavet mandelmælk
– hjemmelavet mayo af økologisk koldpresset rapsolie (som jeg formentlig bliver storforbruger af)
– hjemmelavede pestoer
– oliventapenade
– nøddesmør
– macadamianødder og paranødder
– avocado
– bacon
– æg

Det ser egentlig ud som paleo-fedtkilder, men jeg holder mig fortsat til en begrænset mængde frugt, så det er paleo uden frugt eller LCHF uden mejeriprodukter.I virkeligheden er jeg i tvivl om de to uger er nok til at se resultater og mærke ændringer… Men ærlig talt – det er den længste periode jeg kan overskue!

Har du prøvet mejerifri lchf? Har du gode råd eller erfaringer – så er du mere end velkommen til at smide lidt tekst i kommentarfeltet.

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

28 Kommentarer

  • SVAR

    Du er dælme hardcore, Anne.
    Respekt herfra – jeg hepper og glæder mig til at følge dig. Vi må altså lige holde hinanden oppe på det, på det der instagram – mon ikke det er tid til at jeg får gang i maddagbøgerne igen – uden chokolade.
    KH
    – frk. sveske
    P.S. Hvilken rapsolie har du gode erfaringer med til mayo? Jeg svæger jo til Hellmanns, men ville nu gerne have hjemmelavet SUKKERFRIT alternativ.

  • SVAR

    Jeg stemmer for dine maddagbøger – det er så hyggeligt – og overvejer at blive inspireret til at gøre det samme. Lad os heppes ved på IG!
    KH
    Anne
    PS: Jeg vender lige tilbage med det med mayoen – for det er første gang jeg skal eksperimentere med den hjemmelavede (- eller det vil sige, jeg har prøvet flere gange hvor det er gået totalt galt). Jeg ELSKER Hellmann's, men vil også gerne lave den selv – uden sukker.

  • SVAR

    Sejt projekt altså! Jeg tror vitterligt ikke, at jeg vil kunne undvære mejeriprodukterne helt – selv om det da er muligt, at jeg vil kunne mærke forskel, som så mange andre kan. Men ærligt talt er jeg nok bare ikke indstillet på at spise så begrænset – og så tror jeg i øvrigt også, at jeg vil føle at min mad bliver for kedelig faktisk. Så jeg har svært ved at se, hvordan jeg ville skulle få nok fedt – og jeg ved af erfaring, at for lidt for mig, og så går det først "galt" ;P SÅ vild er jeg desværre bare ikke med mayo 😉
    Men sejt, at du prøver – jeg glæder mig til at høre, hvordan det går! 😀

  • SVAR

    Super spændende udfordring Anne – glæder mig til at følge dig og hepper på dig her fra sidelinien 🙂
    Kh. Lonerosa

  • SVAR

    Jeg har uendelige mængder hudproblemer, kan det at fjerne mejeriprodukter afhjælpe dette…?? Nå, jeg vil følgevmed og se hvordan det går med dig 😉 Jeg står alligevel for at skulle føde, og derefter amme, så da bliver det nok ikke det store overskud til kostomlægninger med det første! Held og lykke med det!

  • SVAR

    Åh det lyder spændende!! Jeg kæmper selv med at holde mig fra mælkeprodukterne… Gjorde det i 3 måneder for et par år siden – det var så fedt!! Ingen uren hud (som jeg ellers døjer frygteligt med) og ingen høfeber hen over sommeren!! Jeg var 100% stringent….det var ALT der indeholder skyggen af mælkeprodukter jeg holdt mig fra! Men puuuuh det er da svært at undvære fløde og smør og alle de andre lækre ting!! Jeg har spist LCHF siden i sommer, så jeg glææææder mig til at følge dig de næste 14 dage og høre om dine erfaringer…..

  • SVAR

    Glæder mig til at følge det…
    Har selv overvejet det, men ost, smør og fraiche er nok mine 'laster'….

  • SVAR

    Jeg er som nævnt (på IG) også i majerifri periode, det går egentligt ok, men jeg saaaavner altså noget dressingværk til mine evindelige salater.
    Finder du nogle gode bud på det, så lad mig endelig vide det!

  • SVAR

    Jeg har ærlig talt også svært ved at forestille mig at leve uden dem – sådan for altid-agtigt! Jeg er til gengæld ret vild med mayo, og håber at det kan hjælpe mig! Tak for opbakningen 🙂 jeg er så spændt!
    KH
    Anne

  • SVAR

    Årh, tusind tak! Jeg tror at jeg får brug for det …. 🙂
    KH
    Anne

  • SVAR

    Jeg kan i hvert fald fortælle dig om mejerifri LCHF kan afhjælpe mine hudproblemer om 14 dage 🙂 ! Tak for det – og rigtig meget held og lykke med fødslen! Kan godt forestille mig at der ikk er overskud til det helt store, med sådan en lille ny..
    Kh til dig,
    Anne

  • SVAR

    Hvor er det dejligt at du har lyst til at følge med – og lad mig lige sige: WOW! 3 måneder uden skyggen af mejeriprodukter = TOP SEJT! Kunne du mærke forskel efter bare 14 dage – kan du huske det?
    KH
    Anne

  • SVAR

    Jeg har det på samme måde. Sammen med chokolade betragter jeg mejeriprodukter som min luksus – og lækkerierne – i min kost!
    KH
    Anne

  • SVAR

    Hvordan kan det være at du har en mejerifri periode? Er der nogen særlig årsag?
    Det vil jeg bestemt gøre – og det må du også meget gerne, den anden vej! Jeg kører også tit lidt død i dressinger..
    KH til dig,
    Anne

  • SVAR

    Tusind tak:-) Jeg var også ret stolt af mig selv !! Jeg skulle have holdt det…min hud ville have takket mig i dag…så jeg bliver faktisk helt motiveret til at gøre det igen, efter at du har taget skridtet:-)
    Nu er det jo nogle år siden….men som jeg husker det tog det altså lidt længere tid før min hud begyndte at blive pænere…men den var også grim(i mine øjne)

  • SVAR

    Der gik nok minimum en måned hvis ikke mere…men nu skal jeg ikke tage pippet fra dig…det er det rigtige du har gang i….mælkeprodukter er virkelig noget skidt for uren hud! Så jeg hepper på dig 🙂

  • SVAR

    Prøv denne kombi:
    Vand, Mayo og wasabi indtil i synes konsistensen er tilpas semi-tynd og smagen er tilpas stærk….det smager kanon til en salat og er super nemt!! 🙂

  • SVAR

    Perfekt! Tusind tak for den idé – den er gemt til næste uges madplan. Det må være fantastisk til laks!
    KH
    Anne

  • SVAR

    Det kan du virkelig også være! Sejt – og dobbeltsejt hvis du hopper med på den mejerifribølge, sammen med mig 🙂 ! Åh, det er længe uden mejeri – men jeg var jo lidt forberedt på at det måske ville tage længere tid.. Jeg glæder mig – helt ærligt, der er jo masser af lækker mad uden mejeri!
    KH
    Anne

  • SVAR

    Jeg er hoppet med på vognen! Det bliver top godt:-) Det føles som det rigtige tidspunkt igen 🙂
    Wuhu

  • SVAR

    Tilgiv mig at jeg er lidt bagud over hele runden her! Du har jo allerede gjort dig fine overvejelser omkring fedtsyresammensætningen. Rapsolien har jeg godt nok et lidt lunkent forhold til, men det er muligvis bare mig.

    Jeg kan godt opleve, at det er lidt sværere at blive lige så mæt på mejerifri kost, men det accepterer jeg egentlig bare og så lægger jeg en lille bid et eller andet ind mellem måltiderne, hvis det er nødvendigt.

    På den lange bane er jeg enig med Xenia. Det er også her for kedeligt. Men jeg har til min store glæde opdaget at nødderne er et større problem end mejeriprodukterne, men min udfordring ligger jo i maven og ikke i huden. I huden er mejerierne desværre nok en større faktor!

    Håber, det hjælper dig i hvert fald!

  • SVAR

    Åh, det er bare dejligt at du kigger forbi og deler dine tanker – tak!
    Dit lunkne forhold til rapsolie, skyldes det fedtsyresammensætningen i olien? Eller smagen? Jeg lavede mayo på rapsolie igår og den smager meget nøddeagtigt, synes jeg. Det er hverken helt godt eller helt skidt, så i første omgang drukner jeg smagen i enten karry eller chili.
    Jeg fandt en mild øko olivenolie i Sverige, men den gik til i en mislykket mayonnaise for et halvt års tid siden. Jeg er ikke lykkedes med at finde en sådan i danske supermarkeder..
    Hvor dejligt! Jeg ville også hellere undvære/skære ned på nødder end mejeriprodukter..
    Håber også det hjælper, men det er også lidt blandet, for på den ene side synes jeg virkelig det kunne være skønt hvis det havde en effekt – på den anden side ville jeg blive virkelig trist over at skulle vælge mellem fin hud og mejeriprodukter..
    KH
    Anne

  • SVAR

    Jubii!! Hvor er det fedt – lad os skrives ved!
    KH
    Anne

  • SVAR

    Lige et tip til jer der vil lave mayo selv. ALLE ingredienser SKAL have samme temperatur, og google evt. "Bamix mayo" der ligger en lækker video på youtube af en mayoversion med hele æg af Gordon Ramsey. Den er skæppeskøn og kan krydres med lige den smag man har lyst til. ��

  • SVAR

    Altid dejligt med tip – tak! Desværre har jeg haft dårlige erfaringer med den der stavblendermetode, så jeg er gået tilbage til the old fashion way: piskeris!
    KH
    Anne

  • SVAR

    Rapsolien er egentlig både pga. smag og fedtsyresammensætning. Den når jo ikke olivenolien til sokkeholderne Og så både smager og lugter rapsolie grimt (synes jeg). Undtagen når duft og smag er fjernet og så ved jeg ikke, om det er fjernet med respekt for de sarte flerumættede fedtsyrer. Sidst men ikke mindst er jeg bare træt af, at man i vores ende af verden lovpriser rapsolie for indhold af omega 3-fedtsyrer, som vi stort set ikke kan optage alligevel. Ej, jeg ved sgu ikke. Ovenstående er egne – udokumenterbare – tanker.

    Men mayo med olivenolie bliver heller aldrig helt godt (uden karry eller chili – haha!). Avokado-olie er måske et bud men så skal man leve med grøn mayo. I paleo-kredse taler de også varmt for mayo på macadamia-olie men det har jeg til gode at prøve. Jeg har til gengæld et par mislykkede forsøg med kokosolie-mayo bag mig, men det kunne være man skulle tage den op igen 😉

  • SVAR

    […] min mejerifri periode tilbage i LCHF-dagene, finder du indlægget om mine indledende overvejelser HER samt update 1 HER (efter 14 dage), update 2 HER (efter 1 måned) update 3 HER (efter […]

  • SVAR

    […] min mejerifri periode tilbage i LCHF-dagene, finder du indlægget om mine indledende overvejelser HER samt update 1 HER (efter 14 dage), update 2 HER (efter 1 måned) update 3 HER (efter […]