Om sammenhængen mellem hud og morgenmad..

IMG_0989Okay, sammenhængen er selvfølgelig ikke universel, men det er i hvert fald en sammenhæng, jeg oplever er gældende for mig.
I gennem de sidste måneder har jeg ind i mellem haft nogle travle uger. I de uger har jeg været til salg for nemme løsninger om morgenen og lysten til æg og kød har sådan cirka været lig 0. Derfor er det i de uger ofte blevet til grovvalsede havregryn m. rismælk, øko mandler, solsikkekerner og rosiner. Det er der ikke meget paleo eller LCHF over.

Det smager dejligt og sødt, men er jo heller ikke det mest blodsukkerstabiliserende der findes.
Det jeg har erfaret er, at efter en periode med den morgenmad (bare en uges tid) så tørrer min hud fuldstændig ud. Vi taler knastør hud især på ben, mave og arme.
Når jeg så ugen efter skifter over og spiser en morgenmad baseret på bla. fed kokosmælk, ingefær, broccoli og bær (som på øverste foto og det herunder) så er min hud pludselig gennemfugtet igen.

Min tanke er, at den smule mandler, jeg drysser på grynene, ikke er i nærheden af, at være nok fedt til at fugte min hud indefra.
Frokost og aftensmad er i øvrigt ens i perioderne. Jeg spiser typisk grønt, avocado og fisk til frokost og grønt, mayo/pesto og kød til aftensmad.
Opskriften på min tykke smoothiesag varierer, men basen er typisk som denne eller denne.

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Kommentarer

  • SVAR

    Hej Anne,
    Tak for en inspirerende blog 🙂 Har du mon en opskrift på morgenmaden på det sidste billede – den med pecannødder, kerner og hakket chokolade?
    På forhånd tak – Nina

  • SVAR

    Kære Nina
    Tak for din besked – og tak fordi du kigger forbi bloggen! Det gør mig så glad.
    Uh, jeg kan faktisk ikke huske den præcise kombination. Jeg mener at det var avocado, frossen broccoli, kokosmælk, hindbær-kompot og lidt frisk ingefær.
    KH
    Anne