Om dyrkningsplanlægning..

IMG_1250Beretningerne om mine højbede fortsætter. Selvom min dyrkningsplanlægning ligger over en måned tilbage, så har jeg tænkt mig at skrible lidt om mine overvejelser. De er garanteret udemærkede at vende tilbage til næste år, når jeg skal så igen.
Jeg tegnede skitsen ovenfor på baggrund af nedenstående guide:
Guiden er fundet hos Hjemme Hos Feen – en super dejlig have-blog, med mange gode tips og guides. Jeg har i hvert fald brugt den flittigt.
Guiden ovenfor fortæller blandt andet hvilke grøntsager, der er gode at plante ved siden af hinanden og det har jeg forsøgt at følge nogenlunde.
Den eneste ændring fra skitsen øverst er at jeg har plantet persille i stedet for pluksalat i bedet til venstre. Krybebønner og squash-planter (i midterste bed) forsåede jeg indendørs og plantede ud for et par uger siden.
Jeg har høstet de første spæde spinatblade i dag og de smager af solskin! 

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *