Og derfor har jeg ikke blogget særligt meget den sidste uge..

stilhed

Der har været stille på bloggen. Omtrendt lige så stille som dér, hvor ovenstående foto blev taget, forrige vinter.

Siden jeg besluttede ikke at blogge bestemte hverdage, er der nærmest ikke kommet blogindlæg i Den Omvendte Verden. Udover ét eneste gæsteindlæg. Udtrykket ’slut med forbudt’ er blevet enormt populært – men forbud, regler eller (med det pænere ord) aftaler fungerer godt for mig.

Udover at jeg åbenbart trives med tydelige selv-aftaler, så skyldes stilheden ferie, sygdom og vores byggeprojekt. Sidstnævnte er nået ind i den afgørende fase hvor vi næsten kan prikke bolden over nettet og i gulvet. Prisen er blevet virkeligvirkelig god og vi har fået alle de ting vi gerne vil have med – bortset fra badekar, som jeg altså stadig drømmer om ind i mellem, men ikke helt har besluttet om der skal trampes i jorden for. Sådan et kar koster alligevel 20.000kr. – og hvor ofte får man det lige brugt?

Forløbet med nybyg-drømmen har været enormt spændende! Jeg sidder tilbage med en klar fornemmelse af, at det er noget af et spil, der kører mellem de forskellige byggefirmaer. Vi har spillet med, lad mig bare sige det sådan. Indhentet et super tilbud og fået vores favorit til at matche pris og indhold. En samvittighedsmæssig udfordring for én som mig, der som barn gemte sig og fik alvorlig mavepine, hvis Bamse (skurken fra Bamse og Kylling naturligvis) løj for eller snød et af de andre lodne kæmpeplysdyr. Samtidig kan jeg virkelig godt lide at gøre en god handel – og det styrede showet her.

Jeg håber at få flere blogindlæg i fingrene inden længe, men de – fingrene – har været travlt optagede med at kærtegne en plantegning. Vores plantegning. Og det er der jo ikke meget blogmateriale og sundhed i.

Eller måske er der..

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Kommentarer

  • SVAR

    Hvor lyder det bare spændende, du må lige dele deltaljer, når tiden tillader det.
    Knus

    • SVAR

      Det gør jeg! Vi skrives ved.
      Stort knus
      Anne