Nytårsforsæt anno 2017

nytaar2016

Sidste år, på den sidste dag i 2015, var vi i sommerhus i Sverige. Jeg havde stor rund mave og var helt uvidende om at det netop var Augusta, der lå derinde og tumlede rundt. Nu, et år efter, kan jeg nærmest ikke huske hvordan livet var præ Augusta og jeg kan faktisk heller ikke huske hvordan det føles at være gravid. Vi skal have flere børn, så det skal jeg heldigvis prøve igen. Det bliver dog ikke allerede i 2017.

I aften, den sidste af slagsen i 2016, skal vi spise nytårsmenu fra Sortebro Kro med mine forældre. Helt stille og roligt – og det passer mig bare så godt.

Jeg har skriblet i Den Omvendte Verden i nogle år efterhånden og en hurtig søgning på nytår viser mig, at jeg to gange tidligere har skrevet om nytårsforsætter. Det var forsætter for år 2014 og 2015.

I år handler mit nytårsforsæt om værdier. De handler om at blive mere som jeg gerne vil være, hvilket egentlig lyder lidt småklamt på skrift. Jeg ønsker at gøre mere af det jeg gerne vil og mere af det, der er vigtigt for mig i 2017. Og det tænker jeg at bloggen skal hjælpe mig med.

I den forbindelse har bloggen fået et nyt menupunkt, der hedder værdier og en række nye kategorier med fjollede navne:

 

Forskeren..

handler om at jeg gerne vil være mere udforskende og eksperimenterende – og ikke på en lummer måde! Fx vil jeg gerne læse mere om GAPS (Gut and Psychology Syndrome) og måske også prøve det af i en periode.

Hippien..

handler om at jeg gerne vil være mere “alternativ”. I år lærte jeg fx at bruge en ravhalskæde som smertelindring ved tandfrembrud hos Augusta. Og det virker tilsyneladende! Sådan noget elsker jeg!

Husmoderen..

handler om at jeg gerne vil lave endnu mere selv. Sylte, fermentere og lave mad fra bunden. Det handler dog også om at sørge for min lille familie og pleje relationerne til dem i endnu højere grad.

Julemanden..

handler om at blive bedre til at give. Jeg har en veninde, der er fantatisk til at give gaver og generelt huske dem hun holder af. Det vil jeg gerne blive bedre til i 2017!

Linedanseren..

handler om balance og om at jeg gerne vil øge min evne til at være nærværende og til at nyde. Det handler også om mere meditation og yoga – og mere selvforkælelse.

Modellen..

handler om at blive bedre til at prioritere min krop og min fremtoning. Jeg vil gerne lidt oftere til frisør (mere end 3 gange om året),  jeg vil gerne bruge flere penge på nyt tøj og jeg vil gerne blive bedre til at pleje min krop.

Nærigpinden..

handler om, i endnu højere grad, at være økonomisk bevidst. Jeg elsker at finde gode tilbud og jeg kunne rigtig godt tænke mig at blive rigtig god til at være økonomisk ift. mad – fx ved at lave madplaner.

Kontordamen..

handler mest om orden. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at få ryddet op og få styr på meget at det, der ikke er blevet prioriteret og  taget hånd om i snart et år.

 

Hvordan jeg har tænkt mig at nærme mig ovenstående? Med små skridt og daglige handlinger. Men mere om det i 2017.

 

Jeg vil elske at læse om dine, hvis du har nytårsforsætter for 2017?

 

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

6 Kommentarer

  • SVAR

    Hmmm, en anelse uhyggeligt at læse det indlæg – jeg kunne have skrevet det selv. Well, WORD.
    Håber at få lov at følge så meget så muligt at det gennem din blog.
    Godt nytår. ❤

    • SVAR

      Hvor vildt!! Tak for din kommentar – jeg håber at det lykkes for os begge i 2017. Stort knus og godt nytår ❤

      • SVAR

        Og propfyldt med sprog-spasseri. Nå, men meningen kom vist igennem…

  • SVAR

    […] du huske indlægget om mine nytårsforsæt? Du kan læse eller genlæse dem HER. Kort fortalt handler de om nogle sider af mig selv, der trænger til at blive opprioriteret. Vi […]

  • SVAR

    […] ret godt ind ift. mit ønske om at leve endnu mere efter mine værdier. Du ved, dem jeg skrev om HER. Projekt PCO-fri passer både godt ind ift. Linedanseren (det her med at komme mere i balance) og […]

  • SVAR

    […] hvad så i næste uge? Hmm.. Jeg har skimmet listen fra mit nytårsforsæt igennem for at finde ud af hvad mit fokus skal være i den kommende uge. Jeg har valgt at sætte […]