Miniromkugler sprængfyldt med gode sager..
Nuttolene er lavet af vand, jordnødder og lidt salt og er en meget proteinrig peanutmasse. Den gør sig glimrende som base i romkugler i stedet for dadler.
Jeg åbnede dåsen i begge ender, pressede massen ud og skar den i skiver. Rester kan fryses eller opbevares på køl.
(ca. 10 miniromkugler)
Du skal bruge:
1 skive Nuttolene på ca. 3 cm (det er ca. 1/5 dåse)
3-4 spsk. raw kakao
2 spsk. hørfrø
1 spsk. chiafrø (eller flere hørfrø)
2 spsk. kokosolie – gerne med smag
2 spsk. sukrin gold
0,5 tsk. kardemomme
Romessens efter smag (start med en halv hættefuld og smag til)
1 spsk. stærk kaffe (kan udelades)
1 knsp. salt
Rul i sesamfrø, kakao eller kokos
Fremgangsmåde:
Kværn sukrin, hørfrø og chiafrø helt fint i en kaffekværn. Mos alle ingredienser sammen i en skål med en gaffel. Form små kugler i hånden og tril i kokos, kakao eller sesamfrø.
Opbevar kuglerne på køl.
TIP:
En dåse Nuttolene er på tilbud i Netto til 25kr i denne uge!
Ejj hvor lyder det lækkert. Bliver nødt til at prøve…kan godt gå lidt kold i alt det tørret frugt engang imellem. Hvad tænker du mht holdbarhed og kan jeg erstatte romessens med andet. Er ikke så pjattet med rom. Måske appelsin eller myntedråber kan bruges istedet?
Kh lena
Kære Lena
Tak for din besked. Hmm.. mine har ikke været på køl i mere end 3 dage og det er gået helt fint. Jeg vil skyde på, at op til (i hvert fald) 5 dage går helt fint!
Nuttolene smager lidt igennem af peanut, så det er vigtigt med noget der går til det. Jeg tænker at myntedråber kunne fungere godt med ekstra kakao – og appelsin ligeså med godt med kakao. Selv bare kaffe og kakao alene, tror jeg vil smage rigtig godt.
KH til dig
Anne
kan man bruge andet end hørfrø og chiafrø?:) eller evt undlade det?
kan man bruge andet end hørfrø? 🙂
Jeg tror godt at du kan udelade det – hvis dejen er for løs så kan du erstatte med mandelmel – altså fintmalede – eller fintmalede havregryn hvis du er til det.
KH
Anne