Min lørdag – og en smækker smoothie

IMG_0860I dag har været en af de flittigere lørdage. Jeg vågnede tidligt – allerede kl. 06.30 (!) -, stod op og lavede ovenstående smoothie til morgenmad. Derefter forårsrengøring på en efterårslignende vejr-dag, pandekagebagning (fordi det så absolut var passende til vejret), juice-presning, bollebagning og blogging.
Slet ikke dårligt!
Det er længe siden jeg sidst har brugt min blender til sådan én smoothie-sag. Det passer ligesom bedre til temperature over 20 grader og blå himmel. Hvor blev den i øvrigt af?
I sommers var jeg glad for denne kombination til de tykke smoothies.
Dagens smoothie får du nedenfor – i cirka mål.

(1 portion)

Du skal bruge:
5 buketter frossen økologisk broccoli
1 terning frossen økologisk spinat (jeg bruger dem fra Änglamark)
1/2 avocado
5 spsk. blandede skovbær (der har fået et kort opkog)
Frisk ingefær – mængde efter smag
2 dl. mandelmælk – nok til at blenderen kan få fat
1 knsp salt

Fremgangsmåde:
Blend hele balladen og servér med toppings. Jeg dryssede kerneknækbrødskrummer (hvilket dejligt ord i øvrigt), fra disse knækbrød, over smoothien efter fotoet blev taget.

Hvad har du brugt lørdagen på?

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 Kommentarer

  • SVAR

    Været til fødselsdag med lidt for meget kage – av av min mave. Især når man ikke er vant til at spise kornprodukter 🙂 Tror måske jeg vil prøve med en smoothie ala din i morgen tidlig. Det tror jeg min mave vil have godt af 🙂

  • SVAR

    Hej Nadia
    Så håber jeg at smoothien var en succes.
    God søndag til dig.
    KH
    Anne

  • SVAR

    […] En pose med blåbær, hindbær, jordbær eller solbær (sidstnævnte fås i ikke-økologisk variant i Rema1000) direkte i en gryde med 1/2dl vand. Låg på og op at koge i et par minutter. På glas og i køleskabet. Jeg bruger ofte 3-4 skefulde i en smoothie om morgenen og kompotten holder derfor ca. 3 dage på køl. Fx bruger jeg kompot i DENNE smoothie. […]