Let og lækkert tilbehør: Broccolimos m. cashewnødder
Indeholder affiliate links
Jeg ender i perioder med at lave det samme tilbehør igen og igen. Måske kender du det? I de perioder glemmer jeg ofte de mange andre muligheder der findes. Fx har jeg lige haft en periode, hvor det eneste jeg kunne finde på at lave med broccoli var broccolisalat. Det er lækkert, helt sikkert. Men variation er nu engang et hit.
Da Janes nye bog (Madglad) dumpede ind af døren fra Politikens Forlag (bogen er således sponsoreret) fik jeg ny inspiration. Når jeg laver broccolimos laver jeg det ofte med gode mængder smør (se HER). Selvom det smager fantastisk er Janes nye udgave, virkelig virkelig lækker og lidt mere sommeragtig end den tunge smørudgave.
Du skal bruge:
1 broccoli (eller 2 små) delt i mindre stykker
1 stor håndfuld cashewnødder
havsalt
Fremgangsmåde:
Dæk nødderne med vand i en lille skål, mens du koger broccolien helt mør i en gryde med vand. Det tager ca. 15min – lidt afhængigt af hvor store stykker broccoli du har skåret.
Hæld vand fra nødder og broccoli og blend hele balladen med en stavblender eller i en foodprocessor og smag til med salt.
Bum!
[…] Kogt og lavet til mos […]