LCHF pasta

Nogle gange skal der bare noget andet til, end grøntsagspasta som fx spiraliseret squash. Det her er hurtigt lavet og smager faktisk ganske godt. Konsistensen er blød og lækker (jeg synes tricket er, at få pastaen tilpas tynd).
Jeg brugte pastaen til lasagne og skar pastapladen ud i firkanter. En anden mulighed er, at rulle pastapladen sammen fra den ene ende og så skære rullen ud til fettuccini.
(1 bradepande pasta)
Du skal bruge:
100g flødeost
4 æg (str S/M)
2,5 tsk. Fiberhusk
1 spsk. oregano
Fremgangsmåde:
Sæt ovnen på 150 C (alm. ovn).
Pisk æg og flødeost sammen til en ensartet masse. Tilsæt Fiberhusk og oregano og pisk grundigt. Når massen er blevet tykkere og lidt sej (det tager et par minutter), hældes den på en bradepande, med bagepapir, og fordeles med en dejskraber.
Sæt pladen i midten af den varme ovn i ca. 13 minutter.
TIP:
Tilsæt gerne andre krydderier end oregano eller brug en flødeost m. krydderier.
TIP:
Tilsæt gerne andre krydderier end oregano eller brug en flødeost m. krydderier.
Hvor længe kan pastaen holde? 🙂
Jeg er ikke startet på LCHF endnu, men er på vej til at lave forandringen – så jeg er i gang med at orientere mig om, hvor nemt man kan lave og opbevare de madvarer, man bruger og laver. Specielt de grundlæggende, som fx pasta 🙂
Jeg vil tro nogle dage på køl, men ved det faktisk ikke. Jeg ved til gengæld, at du kan fryse pastapladerne ned – se dét er smart 🙂 !
KH Anne
Tusind tak, så kan det jo laves lidt tid på forhånd! 🙂
vi laver vores grønsagspasta med en spiral men er der nogen der ved om det kan fryses ned så man kan lave en masse og gemme ?
Mit bud er at det bliver en noget smattet fornøjelse – det at tilberede grøntsags”pasta” fra frost. Det tror jeg desværre ikke bliver godt – men hvis du prøver og jeg tager fejl, så tip mig gerne!
KH
Anne
Jeg prøver at lave en portion og fryser den ned. Jeg skal nok melde tilbage >