LCHF hummus på blomkål

hummus1Jeg elsker hummus, men kikærter indgår ikke normalt i mit LCHF-køkken. Derfor gemte jeg opskriften da Vanløse blues postede sin udgave for et halvt års tid siden. Det smager simpelthen super lækkert! Man kan bestemt ane blomkålssmagen, men det gør den kun endnu bedre – this is good stuff!

(1 stor portion)

Du skal bruge:
500 g blomkål i små buketter
4 fed hvidløg
olivenolie

1,5 spsk. tahin
1 tsk. stødt spidskommen
0,5 tsk paprika
saften fra en halv citron
ca. 2 dl olivenolie (prøv dig frem)
salt og peber

Fremgangsmåde:
Varm ovnen til 160 C (alm. ovn). Vend blomkålsbuketter og hvidløg i olivenolie og fordel på en bageplade med bagepapir. Giv det ca. 30 minutter i ovnen til blomkålen bliver mør og har fået farve. Lad den køle lidt af inden blomkål og hvidløg køres glat – fx i en minihakker – med de øvrige ingredienser og smages til med salt og peber.

Hæld lidt olivenolie over inden servering og giv den et drys paprika på toppen.
Opbevar på køl, hvor den kan holde sig i hvert fald 3 dage.

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Kommentarer

  • SVAR

    Aaaarhmen altså.. Blomkål må da være verdens bedste og mest alsidige grøntsag! Det ser skis'me lækkert ud! 😀

  • SVAR

    Ja, det er helt skørt. Heldigvis er jeg vild med den – det tror jeg næsten man er nødt til at være på LCHF 🙂
    KH til dig
    Anne