Krydret chia a la mande LCHF

chia ala mandeEt lille PS! Jeg skal holde jul ude i aften, og blandt andet derfor hopper jeg nok med på bølgen af kartofler og ris a la mande. Jeg kunne nemlig godt være fristet til denne udgave af ris a la manden – den er mindst lige så god som den ægte vare (i hvert fald hvis du spørger mig). 
Har du ingredienserne hjemme, kan du nå det endnu!

(1 portion)

Du skal bruge:
1 dl. kogende vand
1 brev chaite (Jeg brugte Sweet Chai fra Yogi)
1 dl + 0,5 dl fløde
12 mandler (hakkede)
2 spsk. chiafrø
0,5 tsk. vanille
et knsp. salt

Fremgangsmåde:
Lav en stærk te af vand og tebrev i en skål. (Vrid tebrevet inden det smides ud). Hæld ca. 1 dl fløde i skålen sammen med chiafrø, salt, hakkede mandler og vanillepulver. Rør rundt og lad det stå i køleskabet i et par timer (eller indtil grøden er blevet tyk). Pisk ca. 0,5 dl fløde og vend i grøden.
Spis med lun hindbærkompot (frosne, der har fået et opkog) på toppen.

GLÆDELIG JUL!

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Kommentarer

  • SVAR

    Hej Anne, det skal jeg prøve. Hvor meget chiafrø skal der i?

  • SVAR

    Pinligt at jeg ikke har fået skrevet det på! Sorry! Ca. 2 spsk. chiafrø, men prøv dig lidt frem – jeg synes, at der er forskel på chiafrø (at nogle suger mere end andre). Meld gerne tilbage når du har prøvet chia a la mande'n. Jeg håber at det bliver en succes 🙂
    KH
    Anne