Koteletter m. flødesovs og blomkålsmos

Koteletter m. flødesovsDet her er comfort food for alvor og en rigtig efterårsret, der dog sagtens kan spises på en af de kølige august-aftner.
Det tager ikke mere end 30-45 minutter at lave – og det mætter big time!

(2 personer)

Du skal bruge:

Blomkålsmos
250g blomkål
1,5 dl fløde
20g smør
revet muskatnød
salt/peber

Fremgangsmåde:
Fløde, smør og blomkål, skåret i mindre stykker, sættes over varmen og koger under låg til blomkålen er mør (det tog ca. 15 minutter). Pas på, at fløden ikke brænder på, så rør rundt i gryden en gang i mellem. Start i mellemtiden på koteletterne.
Tag gryden af varmen og kør indholdet helt fint og cremet med en stavblender. Smag mosen til med revet muskat, salt og peber (Til min smag, skal der mere salt i, end jeg umiddelbart troede.)

Koteletter m. flødesovs
300g øko svinekoteletter
1 dl fløde
1 lille løg
1 spsk. tomatpuré
1 tsk. paprika
1 tsk. sennep
salt/peber

Smør til at stege i

Fremgangsmåde:
Steg koteletterne i smør og læg dem til side. Hak løget fint og svits det på panden i stegefedtet. Tilsæt paprika og tomatpuré og lad det svitse med. Tilsæt dernæst fløde og sennep, smag til med salt og peber og giv sovsen et kort opkog inden koteletterne tilsættes. Lad koteletterne simre i sovsen mens blomkålsmosen blendes.
Server!

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *