Idéer til fødselsdagskage til 1årig?
Augusta har fødselsdag på søndag. I dag vil jeg spare jer for den der “tænk at der allerede er gået et helt år“-snak og i stedet gå direkte i kage. Jeg er nemlig i tvivl om, hvad jeg skal bage til hendes 1 års fødselsdag – når det kommer til det søde indslag. I virkeligheden er hun jo ligeglad, så i år bager jeg mest kage for min egen skyld.
Udover kage, planlægger jeg at bage en omgang surdejsboller (DISSE, der ikke skal æltes), fordi min surdej både er vildt boblende og voldsomt velduftende i øjeblikket. Det skal udnyttes!
Men det med kagen er straks værre. Jeg vil gerne at den er mælkefri, indeholder grøntsager og at den også er sukkerfri (i hvert fald næsten). Og så skal det nemlig også meget gerne være en kage som både Augusta, hendes oldeforældre og os ind i mellem, vil synes godt om. Jeg overvejede min mejerifri chokolademousse, bananpandekager eller de søde squash-vafler, men jeg vil egentlig hellere prøve noget nyt. Og noget en anelse mere festligt. Måske en sund udgave af gulerodskage med cashew-frosting eller en rødbedechokoladekage med avocado/kakao-frosting.
Har du mon en god idé til en kage til en 1 års fødseldag?
Del dine tanker her