Hurtig morgenmad: smøræg
Spørgsmålet er, om det her egentlig er en opskrift. Det er nok mere et tip til en virkelig hurtig morgenmad.
Jeg øver mig i at huske at koge æg om aftenen, som så kan udgøre en super hurtig og mættende morgenmad dagen efter – uden at jeg skal have pander og gryder i gang. Det her fungerer rigtig godt – især hvis man kan lide SMØR!
(1 x morgenmad)
Du skal bruge:
2 kolde, kogte æg
25 g øko-smør
salt og peber
evt. krydderier/krydderurter
Fremgangsmåde:
Mos æg og smør med en gaffel. Smag til med salt og peber.
Og ja, det er ligesom det.
Server med grønt og måske lidt skinke. Super enkelt og mættende!
Jeg har lige fået anbefalet din blog idag, og jeg er da helt solgt! Vil helt klart følge med her fremover 🙂
Sikke en fantastisk besked at logge på til – tusind tak for det! Hvor er det vildt at min blog ligefrem anbefales af nogen 🙂 !
Det glæder mig at du har lyst til at være med – jeg går lige på besøg hos dig!
KH og rigtig god dag
Anne