Hjemmelavet ketchup

ketchup1Hjemvendt efter en fantastisk forårsweekend! Nu er det tilbage til bloggen (og specialet .. host host). I dag bliver det til en omgang hjemmelavet ketchup.
Dette var første gang, jeg har lavet ketchup selv. Det var overordentligt simpelt og virkelig velsmagende. Klart – det smager ikke heelt som alm. ketchup, men jeg er vild med det. Det smager kraftigere af tomat end købe-udgaven. Min kæreste er ikke enig og synes den smager for meget af tomat. Jeg kan stort set altid bedre lide hjemmelavede udgaver end købe-udgaver (af al mad), af den simple grund at jeg ved, at der ikke er alt muligt skrammel i.
Jeg tog udgangspunkt i udgaven i Jane Faerbers “Spis Dig Mæt og Glad”, men lavede den lidt efter hvad jeg havde.
Jeg tilsatte 1 spsk. Sukrin Gold, (sponsorgave fra Lowcarb Store), men til mine smagsløg kunne jeg faktisk godt have undladt den, så smag dig frem. Snackpeber søder mere end jeg troede.

(1 stort syltetøjsglas)

Du skal bruge:
275 g tomatpassata
30 g tomatpuré
50 g rød snackpeber i tern
1 lille finthakket løg
2 fed hvidløg, finthakket
3 spsk. æbleeddike
2 spsk. olivenolie
et drys cayennepeber
salt
(0,5 spsk. Sukrin Gold)

Fremgangsmåde:
Svits løg og hvidløg i olivenolie i en gryde. Tilsæt alle andre ingredienser – bortset fra salt og Sukrin Gold. Lad det simre under låg i 45 minutter. Smag til med salt, sukrin og måske lidt mere æbleeddike.
Blend ketchuppen med en stavblender, hæld på glas og opbevar på køl. Her kan den holde sig i hvert fald en uges tid (testet).

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *