Gulerodspesto

Jeg ender tit med at have småkedelige gulerødder liggende i bunden af grøntsagsskuffen. Det her en oplagt måde at få dem brugt:
(1 glas pesto)
Du skal bruge:
400 g gulerødder i tern
40 g hasselnødder
1 dl olivenolie
1 håndfuld frisk basilikum
salt og peber
Lidt olivenolie
Fremgangsmåde:
Varm ovnen til 200 grader C (alm. ovn).
Vend gulerodstern med olivenolie og fordel dem på en bageplade med bagepapir (Lad der være en smule plads i den ene ende af bagepladen). Sæt pladen i ovnen og efter 20 minutter lægges hasselnødderne ind på bagepladen ved siden af gulerodsternene. Giv det hele yderligere 10 minutter i ovnen. Derefter bør gulerodstern være møre og hasselnødder gyldne.
Lad det køle af og gnid de værste skaller af hasselnødderne – enten med fingrene eller i et rent viskestykke.
Kør det hele i en minihakker sammen med olivenolie og basilikum. Smag til med salt og peber.
Ej det lyder nemt og lækkert!
og gulerødder har man jo altid 🙂
Tak for tippet. Det skal prøves
Vh Stefanie
http://www.Stefaniesunivers.blogspot.dk
Velbekomme 🙂 ! Den er sød og lækker – næsten som en dessert 🙂
KH
Anne
Det skal bestemt testes – når man er på SU, kan klassisk hjemmelavet pesto nemlig nemt blive lidt for dyrt! En stor bunke krydderurter, parmesanost og pinjekerner koster nemt lidt mere end gulerødder og hasselnødder. Tak for inspiration! 🙂
Kh Ísbjörg
Åh, nu fortryder man jo helt man smed en halvslatten gulerod imorges! Det skal helt klart prøves med de sørgelige rester i bunden af køleskabet 😀
fatfoodnfit.bloggersdelight.dk
Præcis – jeg har det på samme måde. Af samme grund bruger jeg sjældent pinjekerner i min pesto – i stedet bruger jeg mandler, men har læst at ristede solsikkekerner faktisk også er rigtig godt.
Mandler og solsikkekerner er i hvert fald noget billigere alternativer til pinjekerner 🙂
KH
Anne
Haha – det kender jeg så godt! Dejligt at du har lyst til at lave den 🙂
KH
Anne