Grønkålschips

20131107_211923
Jeg er formentlig den sidste (i verden!!), der har opdaget det fantastiske ved hjemmelavede grønkålschips. Det smager jo helt vildt godt!
– og er latterligt let at lave. De er også sprøde dagen efter.. testet!
 
Du skal bruge:
Grønkål
Olivenolie
Havsalt
Krydderier: fx stødt chili, røget paprika etc.
 
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 170 grader C (alm. ovn). 
Vask grønkålen. Tør den grundigt (fx i et rent viskestykke) og riv den i mindre stykker fra stokken (stokken smides ud).
Fordel grønkålen på en bageplade med bagepapir.
Dryp olivenolie over og fordel med hænderne, drys med salt og krydderier. (Alternativt, kommes hele molevitten i en plastikpose, rystes grundigt og fordeles på bagepladen)
Giv dem 10-15 minutter i ovnen, men hold øje med dem! De skal være helt sprøde og let brune – men ikke brændte!
TIP:
Lav en god dip til. I en hurtig vending fx 38% creme fraiche rørt med Urtekrams røde dipmix.

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 Kommentarer

  • SVAR

    Hej Anne,
    Du er ikke den sidste – de er stadig ikke afprøvet hos mig. Må huske den idé, når jeg næste gang falder over grønkål. Jeg er faldet i skålen med ostechips men disse gør det immervæk bedre på sundhedsskalen og ifht. mit ønske om mere grønt i kosten.
    KH
    – frk. sveske

  • SVAR

    Jeg kan i hvert fald kun anbefale dem – de er så lækre! Jeg mangler til gengæld stadig at afprøve ostechips – som jeg er sikker på vil falde i lidt bedre smag hos gemalen herhjemme 🙂 de grønne her var ikke et udpræget hit hos ham.
    Men så er der jo flere til mig – WIN! 🙂
    KH
    Anne

  • SVAR

    […] Som chips […]