Gratineret kylling i rødpeber-sauce

gratineret kylling i peberfrugt sauce 2Det her indlæg har været længe undervejs. Retten er et af mine mere vellykkede eksperimenter. Ikke nok med at retten er smuk at se på – se lige den farve – så smager den også virkelig lækkert!

(3 personer)

Du skal bruge:
3 kyllingebryster i skiver
salt og peber
25 g smør

2 fed hvidløg i tern
2 øko røde pebre i tern
50g smør
1 spsk. tomatpuré
salt og peber

150 g økologisk cheddar, revet (jeg fandt én i Bilka)

Fremgangsmåde:
Varm ovnen til 175 C (alm. ovn).
Smelt 25 g smør på en pande og steg kyllingen. Giv stykkerne godt med salt og peber og fordel kyllingestykkerne i bunden af et ovnfast fad.
Tilsæt nu yderligere 50 g smør til panden og svits tomatpuré, hvidløg og rød peber-tern til sidstnævnte er bløde. Blend med en stavblender eller hæld hele molevitten i en minihakker til du har en cremet orange sauce. Smag til med salt og peber og fordel saucen over kyllingen. Drys med revet cheddar og sæt fadet i ovnen ind til osten er smeltet og bobler (ca. 15 minutter).


Servér fx med asparges i bacon som herunder.

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Kommentarer

  • SVAR

    Øj, en lækker kombi! Jeg har én gang før lavet sovs på rød peber, og det er jo så lækkert – din opskrift her bliver klart gemt til næste gang, jeg finder billige peberfrugter 🙂

  • SVAR

    Det er virkelig en favorit – retten med den søde cremede sauce. HAPS!
    Glæder mig til at høre hvad du synes.
    KH
    Anne