Genial rugbrødstoast – uden skinke og ost

rugbrødstoastJeg følger ivrigt med ovre hos SneglCille og hun tippede forleden om hvor vanedannende rugbrødstoast med avocado, pesto og chilimayo er.

Ind i mellem kan jeg godt savne en lun toast, men når jeg nu ikke tåler ost, bliver det lidt en tør affære. Altså lige ind til nu. Kombinationen med avocado, pesto og mayo er virkelig saftig og lækker. At smide et stykke lækker skinke i vil garanteret også gøre godt!

 

(1 toast)

Du skal bruge:

2 skiver rugbrød (gerne et godt hjemmebagt et)

1/2 moden avocado (se hvordan du får avocadosucces HER)

1 tsk. chilimayo (eller alm. mayo og et drys chiliflager)

1 tsk. pesto

evt. et drys havsalt på avocadoen

 

Fremgangsmåde:

Smør chilimayo på det ene stykke rugbrød og pesto på det andet. Skær avocadoen i skiver eller mos den ud på det ene stykke rugbrød. Klap sammen og kom i en toaster.

 

I øvrigt #1: jeg er på udkig efter en ny toastmaskine – hvis du ejer én, der er god, så tip meget gerne i kommentarfeltet.

I øvrigt #2: dette bliver ugens eneste blogindlæg, da det er ferietid herhjemme. Formentlig får jeg svært ved at holde helt fri fra Instagram på @denomvendteverden. Så måske vi ses der?

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 Kommentar