Favoritter på udsalg + tricket du SKAL kende, hvis du bruger uld eller silke til din baby!

Babytøj og udsalg

Lilla body HER – Heldragt HER – Bukser HER – Sokker HER – Sparkedragt HER – Blå body HER

159,20kr      –      269kr      –      104,30kr      –      59kr      –      209,40kr      –      159,20kr


 

Indeholder affiliate links

Når jeg selv har handlet tøj til Augusta, har jeg næsten udelukkende købt uld, uld/silke eller ren silke til hende. Det lyder ret ekstravagant, synes jeg, men det fungerer super godt for os og sparer mig faktisk for en del bekymring. Jeg finder nemlig ro i at tøjet er temperaturregulerende og at hun aldrig er våd på ryggen – som hvis hun fx havde været varm og i bomuld.

Dernæst har Augusta ikke mange sæt tøj. Lige nu kører vi med ca. 4 bodyer, som hun kan passe (nogle med, andre uden ærmer) og 2-3 sæt bukser og 3 par strømper.

Endeligt, så kan det fine tøj nemt sælges igen (med tippet nederst, er tøjet næsten som nyt efter hver vask) eller gemmes til en evt. lillesøster eller -bror.

Der kører udsalg på rigtig mange webshops i øjeblikket – og jeg har handlet babytøj med god rabat. Vi har, eller har haft, alle de lækre sager (bortset fra den grå Selana) til Augusta på fotoet ovenfor. Sokkerne er de bedste vi har haft og Engels tøj er generelt i virkelig god kvalitet. Jeg køber tingene godt store og smøger ben og ærmer lidt op når det kan lade sig gøre.

Og nu til tippet…

Uld er selvrensende og ofte kan det luftes igennem udendørs – i stedet for at skulle vaskes. Det gælder selvfølgelig kun de gange hvor bleen har holdt tæt. Når bleen ind i mellem ikke holder tæt opstår der store gule plamager på det fine fine babytøj. I starten syntes jeg at det var enormt træls og blev virkelig ærgerlig. Det er jeg ikke mere, for solen er den bedste ven i den situation.
Jeg plejer at vaske bodyen med lidt Neutral håndsæbe i hånden lige når det er sket, dernæst en tur i vaskemaskinen ved 30 grader på uld/finvask program og så ud at hænge til tørre – fladt på tørrestativet, med pletten op af. Selv på småskyede dage er pletten PIST væk når tøjet er tørt.
OG det gælder både det hvide/naturfarvede, det stribede og det farvede.
OG både uld, uld/silke og silke.
Hvor nemt er det lige?

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *