Endnu en opskrift på chokolademousse..

chokomousseJeg har flere forskellige opskrifter på chokolademousse på bloggen, så det kan ikke overraske at det er én af mine yndlingsdesserter.

På bloggen finder du allerede:

Den virkeligt sunde: Raw chokolademousse

Min favorit med kokosmælk: Mælkefri chokolademousse

Den klassiske uden sukker: LCHF chokolademousse

I dag får du en udgave, der hverken er sund, med kokosmælk eller med fløde. Den indeholder derimod smør, og er i virkeligheden bare moussen fra den fantastiske Gateau Marcel. Det er en ordentlig bombe – så er du advaret!

(4 små portioner)

Du skal bruge:

50g smør

50g mørk chokolade (80% er godt)

50g kokossukker

2 æggeblommer

1 æggehvide

Fremgangsmåde:

Smelt smør og chokolade sammen i en gryde ved meget lav varme.

Pisk æggeblommer med lidt over halvdelen af kokossukkeret til massen er lys, luftig og cremet. Rør forsigtigt den afkølede chokolade/smørmasse i.
Pisk æggehviderne stive i en anden skål og tilsæt den resterende kokossukker lidt efter lidt. Vend hvide-massen forsigtigt i chokolademassen og fordel i små forme. Sæt på køl – gerne et par timer – inden moussen skal spises.

Og så holder jeg ellers endnu en uges sommerferie i næste uge. Der bliver derfor stille i Den Omvendte Verden’s hjørne af de sociale medier den næste uges tid. Måske jeg stikker hovedet ind forbi Instagram – selvom jeg ikke er kæmpe fan PT, nu hvor man ikke længere ser opslag kronologisk. Træls!

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *