En søndag på Svinkløv Badehotel

Et lidt anderledes indlæg på bloggen i dag. Ingen opskrift, derimod et stemnings-indlæg fra en søndagsfrokost på Badehotel i Nordjylland – og et par tanker om at spise LCHF på restaurant.

Svinkløv

Det er ikke ofte vi spiser ude (SU sætter sine begrænsninger), men når vi gør, er det ofte familien, der inviterer. Således også idag, hvor vi havde fornøjelsen af godt selskab og ikke mindst lækker mad (!) i den røde spisestue på Svinkløv Badehotel.

Om at vælge..
Nogle gange kan det være udfordrende at spise LCHF på restaurant, men oftest er det ikke. (Måske det skyldes, at jeg ikke er strikt LCHF’er).
I dag valgte jeg en salat, og det er egentlig sjældent. Typisk spiser jeg en eller anden form for kød eller fisk og så beder jeg om ekstra grønt i stedet for kartofler/ris – og det kan stort set altid lade sig gøre.
Jeg har aldrig brudt mig om sodavand, så jeg bestiller ofte danskvand, isvand eller vin på restaurant. Jeg elsker øl, men det påvirker blodsukkeret lige så meget som brød, og derfor foretrækker jeg ofte vin (som jeg altså også er ret vild med).

Som beskrevet fik jeg salat til frokost idag – og manner, en smuk én:

Svinkløv salat
Salat med confit af and, tomater, salater, karse, kørvel og sprøde kartoffelchips i en mormor-dressing (der nok havde kysset sukkerskålen).

Jeg sprang det lækre brød over og bestilte en danskvand til salaten, kun for, at gå ALL IN (og LCHF-OUT) på desserten:
Svinkløv dessert
Svinkløvs “patentglas-dessert” med vanilleis i låget, hvid chokoladecreme i bunden, dernæst karamelcreme og æblekompot, toppet med æblestykker, marengstoppe, karamel og skovsyre. Svinkløv dessert close upDen smagte fantastisk (!!) – og hvinende sødt, når man ikke er vant til at spise sukker. For lige at sætte tingene i perspektiv: æbler var det syrlige element i desserten og æbler plejer, som bekendt, at være det søde element i min kost. 

Om konsekvenser..
For de følger med, når jeg vælger at spise dét, som min krop egentlig ikke er så vild med. Bum Karla: luft i maven, og kort tid efter desserten: træthed med træt på! Jeg forestiller mig desuden, at min hud kommer med en lille hilsen efter nogle dage (jeg synes, at jeg ser et mønster her, men mere om det en anden gang).

Den gyldne regel..
Jeg spiser ikke altid mad, der er i tråd med LCHF, men meget ofte. Når jeg ikke gør, er det først og fremmest fordi jeg har lyst. Dernæst er jeg meget bevidst om, at den ikke-LCHF-venlige dessert/ret/kage VIRKELIG også skal være konsekvenserne værd. Så en hurtig cost-benefit-analyse er vejen frem for mig.
Analysen sagde fx “det kan betale sig”, da jeg til barnedåb i foråret havde mulighed for at spise kage fra La Glace og det samme skete idag: UHM!

Har I besøgt Svinkløv Badehotel? Hvad gør I når I spiser (LCHF) på restaurant?

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 Kommentarer

  • SVAR

    Spændende læsning…jeg tænker lidt om ikke udsigten kunne være nok at indtage ;-).
    Et af de smukkeste steder i nordjylland.
    Jeg glæder mig til at læse mere fra din blog.

  • SVAR

    Enig – og der er virkelig mange smukke steder i Nordjylland.
    Tak for din søde kommentar – jeg tager også et smut forbi din blog!

  • SVAR

    Du skal være så velkommen på min blog. Jeg har lige startet den op, men der vil komme mange flere opskrifter på LCHF.

    Der er noget særligt over badehoteller, vi skal på Henne Å Badehotel ved vesterhavet her i november, det er spændende og se om det kan matche Svinkløv…….nok ikke 😉

  • SVAR

    Tak, det vil jeg glæde mig til at følge med i.
    Svinkløv er noget særligt, ja. Men uh, det lyder skønt med en lille november-getaway. Det kan jeg kun misunde 🙂 KH Anne