En offline lørdag med digital detox
Næsten 7 måneder skulle der gå, fra jeg skrev DETTE indlæg og planlagde en dag uden elektronik, til jeg rent faktisk gjorde det.
I lørdags, da vi kørte hjem fra vinterferie i Sverige, brugte jeg kun min telefon til at sende én sms og ellers var jeg helt offline. Ingen smutture på de sociale medier, ingen computer i skødet. Og det var skønt! Virkelig!
Jeg havde overtalt min mand til at gøre det samme, og i den forbindelse kom vi til at tale om hvornår vi sidste gang havde haft en offline dag. Vi kom frem til at det vist er 1,5år siden, da vi holdt ferie på Korfu. 1,5år! BUM.
Det bedste ved min digitale detox-dag var, at det slet ikke var en mulighed lige at tjekke Instagram eller Facebook. Til hverdag kører det nærmest pr. refleks at min arm rækker ud efter telefonen, hvis der er et øjebliks kedsomhed.
Så hvad nu?
Jeg har allermest lyst til at holde en digital fridag om ugen, men det kommer ikke til at ske lige foreløbigt. Til gengæld vil jeg gerne eliminere de mange små daglige ture på de sociale medier. Du ved, de ture, der især er ansporet af kedsomhed eller rastløshed. Så sent som i dag, lagde jeg mærke til at jeg gik med min telefon i hånden hele vejen fra bilen og op i klinikken. Det ser dumt ud, men endnu vigtigere: Jeg tror at det vil være godt for mig at lade være. Jeg tror at daglige åndehuller med kedsomhed eller rastløshed vil gøre mig godt. Faktisk kan jeg ikke huske hvornår jeg sidste gang kedede mig. Kan du huske hvornår du sidste gang kedede dig?
Fremadrettet er min plan at tjekke de sociale medier en eller to gange om dagen, fx i forbindelse med at jeg selv opdaterer dem.
Hvor ofte tjekker du de sociale medier? Har du gode (eller knapt så gode) vaner, du vil dele?
Selv om folk ofte smiler lidt overbærende til mig og synes, jeg er håbløst gammeldags, har jeg selv stor glæde af, at min privattelefon er en gammel Nokia, der ikke kan andet end at ringe og sende sms’er. Således bliver det i højere grad et tilvalg, når jeg finder iPad eller computer frem, for at tjekke de sociale medier + det er ikke en mulighed lige at tjekke diverse, når jeg går tur eller er sammen med andre + jeg kan vælge at lade iPad blive hjemme, hvis jeg vil et sted hen og undgå at falde i fælden. Jeg ved ikke, hvad jeg ender med at gøre, når min telefon en dag går i stykker (de der gamle telefoner holder i øvrigt i en evighed, kan tåle at blive tabt og holder batteri i mange dage i træk), men jeg tror, jeg igen vil købe en ikke-smartphone…
Det forstår jeg virkelig godt (altså ikke det med de overbærende smil)! Inden jeg gik på barsel havde jeg faktisk et par klienter, der valgte at skifte deres smartphone ud med en ældre mobiltelefon. På det tidspunkt var jeg sikker på at der ville komme en trend. Men siden dem har jeg faktisk ikke mødt nogen (udover dig), der gør det. Jeg synes at det er sejt – og giver rigtig god mening!
KH til dig
Jeg er mindst lige så slem som alle andre, men jeg har gjort det til en vane, når jeg har afleveret den yngste i dagplejen, at så ser jeg ikke på telefonen før jeg kommer hjem.
Turen går nemlig primært til fods gennem en skov og det er så fint at se på og jeg får tænkt mere, bare på den lille tur uden telefon. Tidligere har jeg jo næsten ikke set naturen fordi jeg liiige skulle tjekke….
Tak for din kommentar! Det giver så god mening og jeg tænkte på dig, da jeg lod min telefon blive i lommen på vej til bilen i dag. Turen går gennem byen, men jeg ville hellere en tur i gennem skoven som dig. KH til dig, Anne
Jeg er så enig med dig! Og jeg kender alt for godt det med hånden, der pr refleks søger telefonen og det hurtige “fix” af underholdning. Jeg er begyndt at øve mig i bare at kede mig og kigge ud af vinduet, når jeg kører i tog. Det er faktisk helt rart 🙂 I fastetiden, som vi går ind i lige om lidt, plejer jeg også gerne at benytte lejligheden til en nedskæring i min online-tid. Tak fordi du sætter fokus på et vigtigt emne 🙂
Tak for din kommentar, Louise! Sejt med bevidst kedsomhed i toget. Jeg ‘kedede’ mig på vej til bilen i dag – og det var, som du skriver, helt rart at se verden omkring mig. Og pudsigt at se hvor mange mennesker, der går med næsen i telefonen. Det ser jeg jo ikke, når jeg selv går med min egen telefon . KH Anne