Efter godt 2,5 måneds blog-pause..
.. finder jeg det lidt vanskeligt at starte op igen. I virkeligheden er det svære nok at vælge hvordan jeg skal starte op igen. Med en thairet? En juice eller en smoothie? Eller hvad med et indlæg om karklude? Jo-jo, der er spændende indlæg i vente, kan du nok forstå (haha!).
Dét jeg gør, er at jeg starter bloggen op med en forklaring på den måned-lange stilhed. Det skyldes primært kvalme og træthed – hvilket i sig selv jo hverken er festligt eller glædeligt. Hvad der tilgengæld er glædeligt, er årsagen. Jeg er nemlig gravid med mit og min kærestes barn numero uno. I skrivende stund er jeg i uge 18 og maven begynder lige så langsomt at blive rundere. Hvor jeg i de første par måneder var plaget af madlede – og lejlighedsvist også aften-kvalme og opkast – er jeg nu altspisende og med så tilpas meget energi, at der både er til arbejde og køkkenleg. Det er skønt! Derfor kommer der nu liv i bloggen igen.
Jeg håber at I stadig følger med derude – og jeg lover at der ikke går alt for meget baby i den her på bloggen!
Stort tillykke! Håber da der går lidt baby i den 😉
Kæmpestort tillykke sødeste Anne, det er bare så dejlige nyheder 🙂 Skønt at kvalmen og madleden er ved at være væk, håber de næste måneder bliver nemmere! 🙂
Kh Ida
PS. For min skyld må der må gerne gå lidt baby i den … 😉
Kære Ida
Tak for dejlig-dejlig besked. Jeg håber også at det fortsætter med at være på denne måde – uden kvalme og madlede.
KH Anne
PS: Det er dejligt at høre – så kommer der baby-relaterede indlæg også 🙂 !
Kære Dorte
Tusind tak – det lover jeg. Der vil gå en smule baby i den her på bloggen 🙂
KH
Anne
Sikke en glædelig nyhed. Et stort tillykke.
Kh. Lonerosa
Tusind tak, Lonerosa!
Jeg har mærket liv i maven i lidt over en uge – det er vildt og så stort.
KH
Anne
[…] jeg første gang nævnte graviditeten på bloggen lovede jeg, at der ikke ville gå alt for meget baby i den – og det tænker jeg […]