Den nemmeste mangois (med valgfrit skjult grønt)

mangois

Her har vi fat i en alvorlig konkurrent til banan-isen. Den er præcis lige så nem at lave og kræver kun frossen mango i tern. Jeg har spiffet den en anelse op, fordi jeg elsker at avocado gør den blidere mod blodsukkeret og at rødbeden gør den sundere. Men seriøst, frossen mango i tern kan gøre det!

 

(ca. 4 kugler på vaffel)

 

Du skal bruge:

1 pose frossen mango (jeg har købt i Superbrugsen)

2 små rødbeder, frosne og i tern (frosne tern fås i Rema1000 – brug da ca. en håndfuld)

1/4 avocado (eller 1/2 lille)

 

Fremgangsmåde:

Kør det hele i en blender. Hold pauser undervejs og skub indholdet lidt ned fra siderne.

Isen skal være helt cremet og fin.

 

Spis isen oven på squashvaflerne – det smager VIRKELIG godt, og det bliver ikke meget nemmere at lave lune vafler med is. Endda på den sunde måde!

 

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 Kommentarer

  • SVAR

    Dejlig gæsteblog – tusind tak!

    Noget helt andet; har du evt et sted på din blog, hvor man kan klikke, for kun at se de af dine opskrifter, der er mejerifri? Ligesom dig, så har min hud det desværre også bedst uden mælkeprodukter. Men ååååh hvor jeg dog savner ost, creme fraiche, fløde etc….!
    /Maika

    • SVAR

      Tak fordi du følger med!! Og det gør mig glad at du synes godt om gæsteblogindlægget.
      Ift. opskriftindex rammer du bloggens ømme punkt. Jeg mangler en oversigt ift. opskrifter som jeg havde på den gamle blog. Det kan godt lade sig gøre – det kræver bare tid (og meget af den). Jeg har det på to-do-listen!!
      Jeg kender savnet så godt! Det er nok ingen trøst, men det forsvinder faktisk med tiden. Og jeg har oplevet noget ret skørt efter jeg fik Augusta og nu ammer: nu synes jeg faktisk at komælk er småklamt. Smør er dog stadig lækkert – haha..
      Lige nu fås den bedste oversigt (omend ikke så god) ved at søge på ‘mælkefri’ eller uden mælk i søgefeltet på bloggen.
      KH til dig
      Anne

  • SVAR

    Jeg kan også anbefale metoden til fersken og æble, begge dele kræver lidt mere mælk.

    • SVAR

      Supergodt tip! Ferskenia lyder jo MEGAlækkert!!
      KH
      Anne