Den bedste og nemmeste karryhummus
Jeg er begyndt at koge kikærter selv i stedet for at købe dem på dåse. Det er både nemt, det er billigere og så bliver kikærterne meget lækrere. Jeg koger en stor pose på én gang og fryser de kogte kikærter ned i glasbeholdere. På den måde er det nemt at tage kikærter op til en hurtig frokost eller en hurtig omgang hummus til aftensmaden.
Næste gang du skal lave hummus, så prøv lige udgaven med karry – det giver et virkeligt dejligt tvist.
(1 portion hummus)
Du skal bruge:
4 håndfulde kogte kikærter
1 dl olivenolie
1 fed hvidløg
1 spsk. tahin
1/2 tsk stødt spidskommen
1 spsk. god karry
1 tsk. gurkemeje (kan udelades)
vand til passende konsistens
havsalt
evt. lidt citronsaft hvis den mangler lidt syre
Fremgangsmåde:
Blend alle ingredienser – helst i en foodprocessor, hvis den skal være helt cremet.
Spis den gerne til gode økologiske hakkebøffer og en lækker salat.
[…] Du finder opskriften på karryhummus HER […]
[…] hele balladen i en skål som på fotoet øverst. Har du hummus på lager, så top gerne med en […]