Cremet koldskål til lune aftener

koldskål
Når man spiser LCHF laver man faktisk alt fra bunden og derfor er jeg vild med lækre, nemme og hurtige retter.
Koldskål er en rigtig laber spise på lune sommeraftener, og denne opskrift er hurtig lavet.
Min udgave af LCHF-koldskål er inspireret af Madbanditten.

Smagen er endnu bedre efter en nat på køl!!

(4 små portioner)

Du skal bruge:
3 æggeblommer
1,5 spsk. kokossukker
1 dl græsk yoghurt
5-6 dl kærnemælk
1 dl fløde
½ tsk. vanillepulver
citronskal fra ½ øko citron

Fremgangsmåde:
Pisk æggeblommer og kokossukker lyst. Tilsæt vanille, citronskal, græsk yoghurt og kærnemælk og pisk det sammen. Pisk fløden stiv i en anden skål og pisk til sidst fløden i blandingen med lidt løs hånd.

TIP:
Nydes helt kold, og toppes fx med halverede jordbær eller hindbær.
For en sukkerfri udgave kan man tilsætte sukrin eller lignende i stedet for kokossukker.
Står koldskålen i køleskabet natten over, skiller den lidt, men bliver cremet igen, ved at piske den lidt igen.

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *