Bananpandekager – nu med hamp

IMG_2104
Da jeg gik hjem fra arbejde i forgårs, fik jeg en helt uimodståelig trang til søde bananpandekager med bitter mørk chokolade på. I sidste øjeblik kom der også peanutbutter i pandekagetårnet – og det blev måltidet bestemt ikke ringere af!
Det her er jo ikke den første opskrift på bananpandekager, der rammer bloggen. REKLAME: Hvad der adskiller denne opskrift fra de tidligere er, at der er hampeprotein i. Idéen til at komme hamp i pandekagerne kommer sig af, at jeg har fået tilsendt et anmeldereksempler af en ny bog, der omhandler hamp.
Bogen hedder “Hverdagsmad med Hamp – det nye superfood” og rummer en række opskrifter med hampemel, hampefrø, hampeolie eller hampeprotein.
IMG_2106– og hvorfor er det så lige at vi skal spise hamp?
Forfatterne til bogen fremhæver hamp som superfood bla. fordi det, af et frø at være, indeholder enormt meget protein og dernæst er rig på kostfibre, magnesium, jern og vitamin E og D.
Jeg har i forvejen altid hampeprotein på lager, fordi det er det bedste planteproteinpulver jeg kender til. Risprotein er ingen fornøjelse og ærteprotein er aldeles ubehageligt! Jeg bruger normalt hampeprotein i smoothies eller greenies og her gør pulveret sig rigtig godt ved at være rimeligt smagsneutralt. Det samme er i øvrigt tilfældet i disse bananpandekager.

HAMPEPROTEINPANDEKAGER

(1 -gravid- person)

Du skal bruge:

1 økologisk banan
1 spsk. hampeproteinpulver
2 æg
1/2 tsk kanel
1/2 tsk kardemomme

smør eller kokosolie til stegning


2 stykker 70% chokolade

1 spsk peanutbutter

Fremgangsmåde:

Blend alle ingredienser til en lind masse og steg i god økologisk smør eller kokosolie.
Hak den mørke chokolade og fordel chokolade og peanutbutter mellem de varme pandekager – så smelter chokoladen.

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *