Banankager m. chokolade og hasselnødder

banankager 1Det er fredag og jeg har glædet mig til weekenden hele ugen. Jeg får nemlig to stk. dejlige damer på besøg i morgen til frokost. Mens jeg spekulerer over hvad jeg skal kreere i køkkenet til de kommer, får disse banankager plads på bloggen.
Jeg har tidligere skrevet hvor vild jeg er med kombinationen banan + peanutbutter – som her i bananpandekagen. En weekend for nogle uger siden havde jeg stor lyst til cookies og samtidig lå der en brun og trist banan på køkkenbordet. Det kom der disse banankager ud af – ja banankager, ikke cookies for de er ikke sprøde. De har dog et ret fint crunch fra hasselnødderne.
Jeg har svært ved at have søde ting i køkkenet.. de ender nemlig SÅ hurtigt i min mave – hele molevitten.
Here goes:

(8 stk)

Du skal bruge:
1 øko banan (de er typisk ret små)
1 øko æg
2 spsk. peanutbutter (jeg brugte crunchy)
3 spsk. fedtreduceret mandelmel
1 stor håndfuld grofthakkede hasselnødder
40 g grofthakket chokolade (jeg brugte en 85%)
2 spsk. sukrin gold (kan udelades)
1 knsp. havsalt

Fremgangsmåde:
Varm ovnen op til 175 C vamluftovn.
Mos bananen med æg, peanutbutter, sukrin og havsalt sammen med en gaffel eller en stavblender. Tilsæt grofthakkede hasselnødder og chokolade og rør godt rundt. Fordel dejen i otte klatter på en bageplade med bagepapir.
Bag kagerne i ca. 20minutter til de er fint gyldne – pas på at de ikke bliver brændte.
Sukrin gold og mandelmel er venligst sponsoreret af Lowcarb Store Danmark.

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *