Aarstiderne har fået en LowCarbkasse..

aartiderne 1.. og jeg har fået lov til at teste den (Hurra!)! Derfor stod der to kasser luksus-lækkerier fra Aarstiderne foran min dør, da jeg kom hjem fra arbejde igår kl. 12.30. Jeg har aldrig før fået bragt min mad til døren, men det var en skøn følelse at åbne og pakke sagerne ud! I løbet af de kommende 5 dage vil jeg se hvor let kassen kan LCHF’iseres, og til det har jeg planer om at bruge følgende:

  • Mayonnaise
  • Økologisk fløde
  • Økologisk creme fraiche 38%
  • Økologisk smør
  • Økologisk kokosolie

Udover en kasse med grønt, består LowCarbkassen af en kølekasse med følgende indhold (OK! Krydderier, kokosmælk, tamari og mandler var ikke i kølekassen):

I denne uge skal jeg smage mig igennem de medfølgende opskrifter – og tilføje dem et ekstra fedt-boost. Jeg glæder mig – MEGET!! Menuen står på:

  • Stegt laks med tamari og varm salat med spinat, peberfrugt og mandler.
  • Grillede shawarma-bøffer med rå blomkålssalat.
  • Kylling i kokos med ristede skorzonerrødder og gnavegrønt.
  • Koteletter med spinatsalat med jordskokker, æbler og ristede nødder.
  • Omeletter med bladselleri, blomkål og søde løg.
Det lyder lækkert, ikke? Lad mig bare sige, at det ikke er Hr. Hvem-som-helst, der står bag kassen og opskrifterne: Det drejer sig nemlig om Thomas Hess og Umahro Cadogan. De to har lavet en meget informativ video om tankerne bag LowCarbKassen, se med herunder:
 
 
Jeg er ret vild med Umahro Cadogan – og hans madfilosofi. Jeg ejer ikke en eneste af hans bøger, men de står højt på ønskesedlen – dem alle sammen.

Nåh, tilbage til kassen. I denne uge var der følgende økologiske varer i LowCarbKassen:
  • 400g hakket oksekød
  • 375g laks
  • 300g kyllingeoverlår
  • 3 nakkekoteletter á 125g
  • 8 store æg
  • 1 brev tamari
  • 1 bæger Shawarmamix
  • 200 ml kokosmælk
  • 80g søde mandler
  • 300g spinat
  • 500g rødløg
  • 500g æbler
  • 1 blomkål
  • 1 bundt bladselleri
  • 500g skorzonerrod
  • 500g rød peberfrugt
  • 1 kg gulerødder
  • 1 agurk
  • 400g jordskokker
  • 1 bakke cherrytomater
  • 3 citroner
LowCarbkassen er allerede en populær størrelse. Jeg læste idag at der var over 400 bestillinger på kassen, hvilket gør kassen til Aarstidernes bedste produktlancering. Helt ærligt, jeg er ikke overrasket. Jeg forestiller mig at mennesker på LCHF og Stenalderkost typisk går op i mad af god kvalitet og vil betale det, det koster. I dette tilfælde 645 kr for LowCarbkassen med 5 måltider til 2 personer.
 
Hvis du spiser efter principperne for LCHF, og overvejer om LowCarbkassen kan LCHF’iseres, så følg med på bloggen i denne uge. Jeg bringer anmeldelse og simple LCHF’iseringer af de medfølgende opskrifter.

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Kommentarer

  • SVAR

    Er lidt 'bagefter' ovenpå Dec. men på ferien gemte jeg dette indlæg – og vil nu se hvordan din anmeldelse så er på følgende indlæg :$

    Håber at det er godt, for har i mange år ville bruge levering 1-2 gange om mdr, men aldrig taget mig sammen… Nu er der håb

  • SVAR

    Jeg synes klart at deres LowCarbkasse er en succes. Lækre varer 🙂 !
    KH
    Anne