4 tips til PERFEKTE avocadoer hver gang!
Avocado er helt uundværlig i min daglige smoothie. Den giver god mæthed pga. de gode fedtstoffer og den gør smoothien lækker, tyk og cremet. Det er helt genialt til at give den der yoghurt-fornemmelse, som jeg godt kan savne, når nu jeg ikke spiser mælkeprodukter.
De sidste måneder har jeg været ualmindelig heldig med mine avocadoer – de har bare været helt perfekte! Og det er langt fra altid, at jeg har været lige heldig med det. Det er slut med at trykke på avocadoerne eller forsøge at mærke om den er moden ud fra frugtens temperatur. Jeg har fundet en fremgangsmåde, der virker for mig og den deler jeg med jer i dag:
-
Køb kun sorte avocadoer
De skal være helt sorte. Ikke brune. Ikke grønne. Det er i hvert fald min erfaring at de grønne meget sjældent bliver rigtigt modne.
-
Køb gerne ikke-økologiske avocadoer
Da skallen er så tyk, er der ikke den store fare for at sprøjtegiftene trænger ind i den spiselige del af frugten. Der er selvfølgelig også en faktor ift. miljøet, som er værd at tage højde for. Men sagen er, at jeg har været uheldig med de økologiske i en periode, og det er bare trættende i længden. Bum!
-
Køb formodnede avocadoer – pakken med tre avocadoer
De tre er ofte lige langt modningsmæssigt og når den første er moden og fin kommer jeg de andre i køleskabet.
-
Pil stilken af avocadoen for at se om den er moden
Jeg trykker aldrig på avocadoer i butikken! Derimod er jeg blevet rigtig god til at lirke en finger ind i pakken, for at pille stilken af og er farven grøn, som på fotoet herunder, så er det køb-køb-køb. Er den brun eller mørk, så er det løb-løb-løb. Ofte betyder det at avocadoen har de der sorte trevler.
Brug fx de perfekte avocadoer i denne smoothie.
Tak!
Det var da lige, hvad jeg kunne bruge 🙂
Jeg haaaaaader de der avokadoer med brun-sort indhold *yikes*
Dejligt at du kan bruge indlægget, Louise.
Jeg hader det også! Det kan virkelig være den mest drilske frugt – man glæder sig i flere dage til at de er modne og når man så åbner: Badr!
Well, no more 🙂
KH
Anne
[…] Læs også: 4 tips, der giver PERFEKTE avocadoer hver gang […]