4 “sorte” tanker, jeg har haft den sidste uge..

brombær

Hvorfor nu sådan et indlæg midt i mellem søde sager og inspiration fra andre bloggere? Jo, fordi tanker optager mig. Tanker i form af mentale billeder og den indre monolog vi allesammen har.

Som du måske ved, er jeg psykolog og arbejder med terapi til dagligt. Hvis ikke jeg var psykolog, så tror jeg at jeg selv ville gå til psykolog. Forklaring følger (og det er ikke som du tror), men først et udsnit af de mørke tanker, som min bevidsthed har leveret den sidste uge:

 

  • Jeg har så mørke rande under øjnene – hvor ser jeg slidt og træt ud efter jeg er blevet mor

Den indre selvkritikker. Du kan tro den er på besøg hos mig. Dagligt! Ind i mellem kommer min bevidsthed også med et mentalt billede af andre mødre, der ligner en million. Bare lige for at understrege sin pointe. Tak.

 

  • Hun ser bleg ud. Trækker hun vejret?

Det her er tanker, som jeg forestiller mig at alle forældre har ind i mellem. Jeg har dem i hvert fald. Dagligt.

 

  • nk hvis jeg tabte hende ud over altanen!

Den tanke giver ind i mellem gummiben hos mig. Især hvis jeg bliver godt og grundigt fanget af tanken – dvs. tror på at jeg faktisk kunne komme til det. Det er meget lidt gavnligt.

 

  • Hvorfor er det lige jeg blogger? Hvad har jeg at byde på? Hvorfor skulle nogen gide følge med hos mig?

Se de tanker kunne jeg faktisk bruge til noget, for blandt andet dette indlæg udspringer af dem. Min viden om og forståelse af menneskets tanker, dét er jo noget jeg kan byde på.

 

Når du har læst ovenstående tanker, er det nærliggende at tænke, at det er med psykologens sind som med mekanikerens private bil: Den er ofte i stykker! Det er faktisk noget nær det modsatte jeg vil frem til. Nemlig dét, at det i mine øjne er fuldstændig normalt og uproblematisk at have den slags tanker. Det, der kan blive problematisk er hvordan vi reagerer på tankerne.

Jeg oplever at disse tanker især kommer når jeg er presset eller har fået for lidt søvn. Måske du kender det? For mig giver det mening at bevidstheden skruer op for den slags tanker netop når vi er sårbare. Helt banalt og simpelt, forstår jeg at når overskuddet er begrænset, så er vi ekstra udsatte for fare – og derfor er bevidstheden ekstra bekymret og pessimistisk. De “sorte” tanker tjener altså et formål. Bevidstheden prøver faktisk at advare os om potentiel fare – for at passe på os.

Denne forståelse ville jeg nok ikke have, hvis jeg ikke havde været psykolog. I stedet tror jeg, at jeg ville være bange for tankerne – og tro at noget var helt galt med mig.

– og derfor ville jeg formenlig selv gå til psykolog, hvis jeg ikke selv var det.

 

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

9 Kommentarer

  • SVAR

    Hvor er det fint skrevet, Anne!

    Her er 4 sorte tanker fra min forgangne uge:
    1. Har jeg det rette job?
    2. Har jeg den rette mand?
    3. Bor jeg i det rette land?
    4. Får jeg nok ud af mit liv?

    Allesammen pga. et snigende søvnunderskud. Åh hvor jeg kender det. Tidligere gik jeg i panik, når de tanker kom. Nu accepterer jeg dem bare og venter til de forsvinder igen.

    Og det er hyggeligt at følge med, så streg du bare punkt 4 fra listen (sammen med de andre, nu du er i gang :))

    • SVAR

      Årh tusind tak! Og tak fordi deler dine. Der er så enormt meget om normalisering af kroppe på sociale medier og nogle gange mangler vi normalisering af det, der foregår inde i hovedet – hvis man spørger mig. Det er jo netop ikke normalen, primært, at have positive og rare tanker.
      KH Anne
      PS: nr. 2 kan da lynhurtigt streges efter den overnatning på Scandic 😀 ! Og svaret på 3’eren er Sydfrankrig – haha!

  • SVAR

    Super godt indlæg!

    • SVAR

      Årh tusind tak! Det er bare enormt dejligt at høre. KH Anne

  • SVAR

    Tak for dit indlæg, Anne! Det ramte lige et ømt punkt hos mig – som (sjovt nok) har sovet rigtig dårligt og alt for lidt de sidste uger. Jeg kan især genkende den dér med “Hvad har jeg egentlig at byde på?”. Den er grim – men det er sommetider godt at sige det højt, så man kan høre, hvor dumt det lyder. For vi har jo allesammen noget godt at dele med hinanden 🙂 Jeg bliver helt inspireret til at begynde at skrible på et lignende indlæg ovre hos mig selv…

    • SVAR

      Kære Louise – hvor dejligt! Det var lige nøjagtigt det jeg håbede på. At andre måske kunne få glæde af indlægget på en eller anden måde. Jeg glæder mig til at læse dit indlæg, hvis du skriver om emnet.
      KH til dig,
      Anne

  • SVAR

    […] det søde hjørne, kan du nok regne ud – men TAK for de skønne reaktioner og kommentarer på indlægget fra i mandags. Både her på bloggen og på Instagram.  Jeg elsker når I deler jeres […]

  • SVAR

    […] de seneste måneder har jeg sneget indlæg ind om drømme, mørke tanker og følelsen af lykke. Det kræver lidt ekstra tid at skrive den slags indlæg – men det har […]

  • SVAR

    […] noget tid siden delte jeg en håndfuld sorte tanker – én af dem handlede om bloggen og middelmådighed. Det fedter jeg stadig lidt rundt i. […]