2 håndfulde inspiration: Blogføljeton

inspirationsrunde0

(Indeholder affiliate links)

Jeg har fået en idé til en føljeton til bloggen – en form for inspirationsrunde. Jeg følger mange inspirerende menneskers blogverden, og jeg har fået den idé at invitere en del af dem til at gæste Den Omvendte Verden og medbringe to håndfulde inspiration.

Formålet med føljetonen er at inspirere ved at svare på 10 spørgsmål og jeg har besluttet selv at lægge ud med at svare:

 

Introduktion og mit syn på sundhed

Jeg har haft bloggen Den Omvendte Verden i tre år her i august. Mit syn på sundhed har ændret sig lidt siden jeg startede med at skrive. I dag er jeg overbevist om at komælk ikke er specielt sundt – og i hvert fald ret sikker på at det ikke er det for mig. Tilgengæld tror jeg på at økologi, det at spise hele dyret (indmad!), at indtage store mængder grønt og gode kosttilskud, det at bruge tid i naturen og have en meningsfuld hverdag – dét er sundt!

 

1) Jeg føler mig sund når…

jeg har tid til at tørbørste kroppen inden jeg tager et bad. Med en lille pige er det virkelig en luksusting for mig (badet alene, er det nærmest i sig selv) og tørsbørstning giver en meget glattere og blødere hud – især når børsten bruges regelmæssigt. Jeg har en børste magen til denne tørbørste.

 

2) Den perfekte morgen ser sådan ud for mig: 

At vågne ved siden af min lille familie og have tid til at kysse Augustas små buttede kinder.

At spise en morgenmad fuld af grøntsager – i morges var det en smoothie med broccoli og rødbede.

At drikke en kop, varm, økologisk te og sidde og kigge ud i haven (du ved, den store have, jeg drømmer om).

(og ind i mellem kunne den perfekte morgen godt være en morgen, hvor jeg bare kan sove længe..)

 

3) Jeg synes at kostpyramiden er…

misforstået og lidt noget fis. Jeg læste Tor Nørretranders bog “Menneskeføde” da jeg startede på LCHF og jeg husker den stadig som virkelig god. Én af de pointer, jeg særligt husker, er at kostpyramiden ikke som udgangspunkt er udviklet med hensyn til sundhed. Derimod handler kostpyramiden om at vise, hvad der er sundest blandt de billige varer – og derfor er den store bund med gryn og stivelse ikke det sundeste valg, men det billigste. Tankevækkende.

 

4) Hvis penge ikke var et issue..

ville jeg fortsat arbejde med klienter på deltid, men passe Augusta hjemme – og blogge mere.

 

5) Min yndlingsspise i øjeblikket er… 

den her toast med avocado, mayo og en skive god kogt skinke. UHM!

 

6) Min yndlingskrydderurt er…

Mynte. Jeg har en stor krukke ude på terrassen og jeg har brugt enorme mængder i smoothies, te og is hen over sommeren.

 

7) Den opskrift, som jeg kan i søvne er…

bananpandekager: 2 æg og 1 banan – blende-blende og stege i kokosolie eller smør på panden.

 

8) Jeg anbefaler andre at læse… 

Smertefri Fødsel (hvis du er gravid) og Tarme med Charme (hvis du interesserer dig for sundhed). Supergode bøger!

 

9) Når jeg bruger madvarer til andet end mavefylde, bruger jeg…

som oftest olivenolie eller kokosolie som kropsolie.

 

10) Mit bedste tip er…

meget i tråd med ovenstående. Min bedste tip er at bruge mandelolie i stedet for diverse salver og cremer til baby. Fx har vi brugt zinksalve til Augusta 2 gange og er begge gange blevet overrasket over at mandelolie virker meget bedre, hvis hun fx er blevet lidt rød under bleen eller i hudfolderne. Jeg bruger også mandelolie til at fjerne mascara!

 

Hvis der er en bestemt blogger, du godt kunne tænke dig at se svare på ovenstående, så tip mig gerne i kommentarfeltet.

 

Måske disse indlæg også er noget for dig?

Del dine tanker her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

7 Kommentarer

  • SVAR

    Årh, super god ide! Glæder mig til at se, hvilke fine mennesker, du får på besøg.

    • SVAR

      Hvor dejligt du synes det !! Du kan godt glæde dig 🙂
      Tusind tak for din kommentar.
      KH Anne

  • SVAR

    Hej Anne, jeg synes du skulle “lokke” Kathe fra ravfood.com til at svare – synes hun (ligesom dig) har en super blog.
    KH Nina

    • SVAR

      Ah! God idé!! Jeg kontakter Kathe. Tak for ros, kommentar og for at du følger med!!
      Kærlig hilsen til dig,
      Anne

  • SVAR

    […] jeg postede #0 i den nye inspirations-føljeton ønskede læser Nina, at jeg lokkede Kathe fra Ravfood.com til at svare på spørgsmålene. Kathe […]

  • SVAR

    Jeg gad godt høre, hvad Calina fra Neohippie.dk har at svare på dine spørgsmål. Selvom jeg ikke helt bifalder vegansk livstil synes jeg hun har nogle fine tanker om bæredygtighed og omtanke på miljøet generelt. Det indlæg ville jeg synes var super spændende. 🙂

    • SVAR

      Se, det er en megagod idé, Julie!! Jeg har det ligesom dig – og følger også med hos Neohippie. Hun får stensikkert en mail fra mig!
      Tusind tak for kommentar og tip.
      KH
      Anne